Henrik Ibsen

Et dukkehjem
Skuespil i tre akter

[Folkeudgave]
1879

PERSONERNE:

Advokat Helmer.
Nora, hans hustru.
Doktor Rank.
Fru Linde.
Sagf?rer Krogstad.
Helmers tre sm? b?rn.
Anne-Marie, barnepige hos Helmers.
Stuepigen sammesteds.
Et bybud.

(Handlingen foreg?r i Helmers bolig.)

F?RSTE AKT.
(En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En d?r
til h?jre i baggrunden f?rer ud til forstuen; en anden d?r til venstre i
baggrunden f?rer ind til Helmers arbejdsv?relse. Mellem begge disse
d?re et pianoforte. Midt p? v?ggen til venstre en d?r og l?ngere fremme
et vindu. N?r ved vinduet et rundt bord med l?nestole og en liden
sofa. P? sidev?ggen til h?jre, noget tilbage, en d?r, og p? samme v?g,
n?rmere mod forgrunden en stent?jsovn med et par l?nestole og en
gyngestol foran. Mellem ovnen og sided?ren et lidet bord. Kobberstik
p? v?ggene. En etag¨¨re med porcell?nsgenstande og andre sm? kunstsager;
et lidet bogskab med b?ger i pragtbind. T?ppe p? gulvet; ild i
ovnen. Vinterdag.)

(Der ringes ude i forstuen; lidt efter h?rer man, at der blir lukket op.
Nora kommer forn?jet nynnende ind i stuen; hun er kl?dt i ydert?j og
b?rer en hel del pakker, som hun l?gger fra sig p? bordet til h?jre.
Hun lar d?ren til forstuen st? ?ben efter sig, og man ser derude et
bybud, der b?rer en julegran og en kurv, hvilket han gier til stuepigen,
som har lukket op for dem.)

Nora
Gem juletr?et godt, Helene. B?rnene m? endelig
ikke f? se det f?r iaften, n?r det er pyntet. (til
budet; tar portemon?en frem.) Hvormeget -?

Bybudet
Femti ?re.

Nora
Der er en krone. Nej, behold det hele.
(Budet takker og g?r. Nora lukker d?ren. Hun vedblir at le stille
forn?jet, mens hun tar ydert?jet af.)

Nora
(tar en pose med makroner op af lommen og spiser et par; derp? g?r
hun forsigtigt hen og lytter ved sin mands d?r).
Jo, han er hjemme.
(nynner igen, idet hun g?r hen til bordet til h?jre.)

Helmer
(inde i sit v?relse).
Er det l?rkefuglen, som kvidrer derude?

Nora
(if?rd med at ?bne nogle af pakkerne).
Ja, det er det.

Helmer
Er det ekornet, som rumsterer der?

Nora
Ja!

Helmer
N?r kom ekornet hjem?

Nora
Nu netop. (putter makronposen i lommen og visker sig om
munden.) Kom herud, Torvald, s? skal du f? se, hvad
jeg har k?bt.

Helmer
Ikke forstyr! (lidt efter; ?bner d?ren og ser ind, med pennen
i h?nden.) K?bt, siger du? Alt det der? Har nu lille
spillefuglen v?ret ude og sat penge overstyr igen?

Nora
Ja men, Torvald, i?r m? vi dog virkelig sl? os
lidt l?s. Det er jo den f?rste jul, da vi ikke beh?ver
at spare.

Helmer
?, v¨¦d du hvad, ?dsle kan vi ikke.

Nora
Jo, Torvald, lidt kan vi nok ?dsle nu. Ikke
sandt? Bare en liden bitte smule. Nu f?r du jo en
stor gage og kommer til at tjene mange, mange
penge.

Helmer
Ja, fra nyt?r af; men s? g?r der et helt fjerding?r
f?r gagen forfalder.

Nora
Pyt; vi kan jo l?ne s? l?nge.

Helmer
Nora! (g?r hen til hende og tar hende sp?geude i ?ret.) Er
nu letsindigheden ude og g?r igen? S?t nu jeg
l?nte tusend kroner idag og du satte dem overstyr
i juleugen og jeg s? nyt?rsaften fik en tagsten i
hodet og l? der -

Nora
(l?gger h?nden p? hans mund).
? fy; tal ikke s? stygt.

Helmer
Jo, s?t nu, at sligt h?ndte, - hvad s??

Nora
Hvis der h?ndte noget s? f?lt, s? kunde det
v?re ganske det samme enten jeg havde g?ld eller
ikke.

Helmer
N?, men de folk, jeg havde l?nt af?

Nora
De? Hvem bryr sig om dem! Det er jo
fremmede.

Helmer
Nora, Nora, du est en kvinde! Nej, men alvorligt,
Nora; du v¨¦d, hvad jeg t?nker i det stykke.
Ingen g?ld! Aldrig l?ne! Der kommer noget ufrit,
og alts? ogs? noget usk?nt, over det hjem, som
grundes p? l?n og g?ld. Nu har vi to holdt tappert
ud lige til idag; og det vil vi ogs? g?re den
korte tid, det endnu beh?ves.

Nora
(g?r hen imod ovnen).
Ja, ja, som du vil, Torvald.

Helmer
(f?lger efter).
S?, s?; nu skal ikke lille sangl?rken h?nge
med vingerne. Hvad? St?r ekornen der og surmuler.
(tar portemon?en op.) Nora; hvad tror du jeg
har her?

Nora
(vender sig raskt).
Penge!

Helmer
Se der. (r?kker hende nogle sedler.) Herregud, jeg
v¨¦d jo nok, at der g?r en hel del til i et hus i juletiden.

Nora
(t?ller).
Ti - tyve - tredive - firti. ? tak, tak, Torvald;
nu hj?lper jeg mig langt.

Helmer
Ja, det m? du sandelig g?re.

Nora
Ja, ja, det skal jeg nok. Men kom her, s? skal
jeg vise dig alt, hvad jeg har k?bt. Og s? billigt!
Se, her er nye kl?der til Ivar - og s? en sabel.
Her er en hest og en trompet til Bob. Og her er
dukke og dukkeseng til Emmy; det er nu s? simpelt;
men hun river det jo snart istykker alligevel.
Og her har jeg kjolet?jer og t?rkl?der til pigerne;
gamle Anne-Marie skulde nu havt meget mere.

Helmer
Og hvad er der i den pakke der?

Nora
(skriger).
Nej, Torvald, det f?r du ikke se f?r iaften!

Helmer
N? s?. Men sig mig nu, du lille ?deland, hvad
har du nu t?nkt p? til dig selv?

Nora
? pyt; til mig? Jeg bryr mig slet ikke om
noget.

Helmer
Jovisst g?r du s?. Sig mig nu noget rimeligt,
som du nu helst kunde have lyst til.

Nora
Nej, jeg v¨¦d virkelig ikke. Jo h?r, Torvald -

Helmer
N??

Nora
(famler ved hans knapper; uden at se p? ham).
Hvis du vil give mig noget, s? kunde du jo -;
du kunde -

Helmer
N?, n?; ud med det.

Nora
(hurtigt).
Du kunde give mig penge, Torvald. Bare s?
meget, som du synes du kan afse; s? skal jeg siden
en af dagene k?be noget for dem.

Helmer
Nej men, Nora -

Nora
? jo, g?r det, k?re Torvald; jeg ber dig s?
meget om det. S? skulde jeg h?nge pengene i et
smukt guldpapirs omslag p? juletr?et. Vilde ikke
det v?re morsomt?

Helmer
Hvad er det de fugle kaldes, som altid s?tter
penge overstyr?

Nora
Ja ja, spillefugle; jeg v¨¦d det nok. Men lad os
g?re, som jeg siger, Torvald; s? f?r jeg tid til at
overl?gge, hvad jeg mest har brug for. Er ikke det
meget fornuftigt? Hvad?

Helmer
(smilende).
Jo visst er det s?; det vil sige, hvis du virkelig
kunde holde p? de penge, jeg gier dig, og virkelig
k?bte noget til dig selv for dem. Men s? g?r
de til huset og til s? mangt og meget unyttigt, og
s? m? jeg punge ud igen.

Nora
? men, Torvald -

Helmer
Kan ikke n?gtes, min k?re lille Nora. (l?gger
armen om hendes liv.) Spillefuglen er s?d; men den bruger
sv?rt mange penge. Det er utroligt, hvor kostbart
det er for en mand at holde spillefugl.

Nora
? fy, hvor kan du da sige det? Jeg sparer
dog virkelig alt, hvad jeg kan.

Helmer
(ler).
Ja, det var et sandt ord. Alt hvad du kan.
Men du kan slet ikke.

Nora
(nynner og smiler stille forn?jet).
Hm, du skulde bare vide, hvor mange udgifter
vi l?rker og ekorne har, Torvald.

Helmer
Du er en besynderlig liden en. Ganske som
din fader var. Du er om dig p? alle kanter for at
g?re udvej til penge; men s?snart du har dem, blir
de ligesom borte mellem h?nderne p? dig; du v¨¦d
aldrig, hvor du g?r af dem. N?, man m? tage dig
som du er. Det ligger i blodet. Jo, jo, jo, sligt er
arveligt, Nora.

Nora
Ak, jeg vilde ?nske, jeg havde arvet mange af
pappas egenskaber.

Helmer
Og jeg vilde ikke ?nske dig anderledes, end
netop s?ledes, som du er, min s?de lille sangl?rke.
Men h?r; der falder mig noget ind. Du ser s? -
s? - hvad skal jeg kalde det? - s? ford?gtig ud
idag -

Nora
G?r jeg?

Helmer
Ja visst g?r du det. Se mig stivt i ?jnene.

Nora
(ser p? ham).
N??

Helmer
(truer med fingeren).
Slikmunden skulde vel aldrig have grasseret i
byen idag?

Nora
Nej, hvor kan du nu falde p? det.

Helmer
Har slikmunden virkelig ikke gjort en afstikker
ind til konditoren?

Nora
Nej, jeg forsikrer dig, Torvald -

Helmer
Ikke nippet lidt syltet?j?

Nora
Nej, aldeles ikke.

Helmer
Ikke engang gnavet en makron eller to?

Nora
Nej, Torvald, jeg forsikrer dig virkelig -

Helmer
N?, n?, n?; det er jo naturligvis bare mit sp?g -

Nora
(g?r til bordet til h?jre).
Jeg kunde da ikke falde p? at g?re dig imod.

Helmer
Nej, jeg v¨¦d det jo nok; og du har jo givet
mig dit ord -. (hen til hende.) N?, behold du dine
sm? julehemmeligheder for dig selv, min velsignede
Nora. De kommer vel for lyset iaften, n?r juletr?et
er t?ndt, kan jeg tro.

Nora
Har du husket p? at bede doktor Rank?

Helmer
Nej. Men det beh?ves jo ikke; det f?lger jo af
sig selv, at han spiser med os. Forresten skal jeg
bede ham, n?r han kommer her iformiddag. God
vin har jeg bestilt. Nora, du kan ikke tro, hvor jeg
gl?der mig til iaften.

Nora
Jeg ogs?. Og hvor b?rnene vil fryde sig, Torvald!

Helmer
Ak, det er dog herligt at t?nke p?, at man
har f?t en sikker, betrygget stilling; at man har sit
rundelige udkomme. Ikke sandt; det er en stor
nydelse at t?nke p??

Nora
?, det er vidunderligt!

Helmer
Kan du huske forrige jul? Hele tre uger i forvejen
lukked du dig hver aften inde til langt over
midnat for at lave blomster til juletr?et og alle de
andre herligheder, som vi skulde overraskes med.
Uh, det var den kedeligste tid, jeg har oplevet.

Nora
Da keded jeg mig slet ikke.

Helmer
(smilende).
Men det faldt dog temmelig tarveligt ud, Nora.

Nora
?, skal du nu drille mig med det igen. Hvad
kunde jeg for, at katten var kommen ind og havde
revet alting istykker?

Helmer
Nej visst kunde du ikke, min stakkers lille Nora.
Du havde den bedste vilje til at gl?de os alle, og
det er hovedsagen. Men det er dog godt, at de
knebne tider er forbi.

Nora
Ja, det er rigtignok vidunderligt.

Helmer
Nu beh?ver ikke jeg at sidde her alene og kede
mig; og du beh?ver ikke at plage dine velsignede
?jne og dine sm? sk?re fine h?nder -

Nora
(klapper i h?nderne).
Nej, ikke sandt, Torvald, det beh?ves ikke
l?nger? ?, hvor det er vidunderlig dejligt at h?re!
(tager ham under armen.) Nu skal jeg sige dig, hvorledes
jeg havde t?nkt, vi skulde indrette os, Torvald. S?
snart julen er over - (det ringer i forstuen.) ?, der ringer
det. (rydder lidt op i stuen.) Her kommer visst nogen.
Det var da kedeligt.

Helmer
For visiter er jeg ikke hjemme; husk det.

Stuepigen
(i entr¨¦d?ren).
Frue, her er en fremmed dame -

Nora
Ja, lad hende komme ind.

Stuepigen
(til Helmer).
Og s? kom doktoren med det samme.

Helmer
Gik han lige ind til mig?

Stuepigen
Ja, han gjorde s?.

(Helmer g?r ind i sit v?relse. Pigen viser fru Linde, som er i rejset?j,
ind i stuen og lukker efter hende.)

Fru Linde
(forsagt og lidt n?lende).
Goddag, Nora.

Nora
(usikker).
Goddag -

Fru Linde
Du kender mig nok ikke igen.

Nora
Nej; jeg v¨¦d ikke -; jo visst, jeg synes nok
- (udbrydende.) Hvad! Kristine! Er det virkelig dig?

Fru Linde
Ja, det er mig.

Nora
Kristine! Og jeg, som ikke kendte dig igen!
Men hvor kunde jeg ogs? -. (sagtere.) Hvor du er
bleven forandret, Kristine!

Fru Linde
Ja, det er jeg visstnok. I ni - ti lange ?r -

Nora
Er det s? l?nge siden vi s?es? Ja, det er det
jo ogs?. ?, de sidste otte ?r har v?ret en lykkelig
tid, kan du tro. Og nu er du alts? kommen herind
til byen? Gjort den lange rejse ved vintertid. Det
var tappert.

Fru Linde
Jeg kom netop med dampskibet imorges.

Nora
For at more dig i julen, naturligvis. ?, hvor
det er dejligt! Ja, more os, det skal vi rigtignok.
Men tag dog overt?jet af. Du fryser dog vel ikke?
(hj?lper hende ) Se s?; nu s?tter vi os hyggeligt her
ved ovnen. Nej, i l?nestolen der! Her i gyngestolen
vil jeg sidde. (griber hendes h?nder.) Ja, nu har
du jo dit gamle ansigt igen; det var bare i det
f?rste ?jeblik -. Lidt blegere er du dog bleven,
Kristine, - og kanske lidt magrere.

Fru Linde
Og meget, meget ?ldre, Nora.

Nora
Ja, kanske lidt ?ldre; bitte, bitte lidt; slet ikke
meget. (holder pludselig inde, alvorligt.) ?, men jeg tankel?se
menneske, som sidder her og snakker! S?de,
velsignede Kristine, kan du tilgive mig?

Fru Linde
Hvad mener du, Nora?

Nora
(sagte).
Stakkers Kristine, du er jo bleven enke.

Fru Linde
Ja, for tre ?r siden.

Nora
?, jeg vidste det jo nok; jeg l?ste det jo i
aviserne. ?, Kristine, du m? tro mig, jeg t?nkte
ofte p? at skrive dig til i den tid; men altid opsatte
jeg det, og altid kom der noget ivejen.

Fru Linde
K?re Nora, det forst?r jeg s? godt.

Nora
Nej, det var stygt af mig, Kristine. ?, du
stakker, hvor meget du visst har g?et igennem. -
Og han efterlod dig jo ikke noget at leve af?

Fru Linde
Nej.

Nora
Og ingen b?rn?

Fru Linde
Nej.

Nora
Slet ingen ting alts??

Fru Linde
Ikke engang en sorg eller et savn til at t?re p?.

Nora
(ser vantro p? hende).
Ja men, Kristine, hvor kan det v?re muligt?

Fru Linde
(smiler tungt og stryger hende over h?ret).
?, det h?nder undertiden, Nora.

Nora
S? ganske alene. Hvor det m? v?re forf?rdelig
tungt for dig. Jeg har tre dejlige b?rn. Ja nu
kan du ikke f? se dem, for de er ude med pigen.
Men nu m? du fort?lle mig alt -

Fru Linde
Nej, nej, nej, fort?l heller du.

Nora
Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke v?re
egenk?rlig. Idag vil jeg t?nke bare p? dine sager.
Men ¨¦t m? jeg dog sige dig. V¨¦d du den store
lykke, som er h?ndt os i disse dage?

Fru Linde
Nej. Hvad er det?

Nora
T?nk, min mand er bleven direkt?r i Aktiebanken!

Fru Linde
Din mand? ? hvilket held -!

Nora
Ja, um?deligt! At v?re advokat, det er jo s?
usikkert at leve af, is?r n?r man ikke vil befatte
sig med andre forretninger, end de, som er fine og
smukke. Og det har naturligvis Torvald aldrig villet;
og det holder jeg da ganske med ham i. ?, du kan
tro, vi gl?der os! Han skal tiltr?de i banken allerede
til nyt?r, og da f?r han en stor gage og mange
procenter. Herefter kan vi leve ganske anderledes
end f?r, - ganske som vi vil. ?, Kristine, hvor jeg
f?ler mig let og lykkelig! Ja, for det er dog dejligt
at have dygtig mange penge og ikke beh?ve at g?re
sig bekymringer. Ikke sandt?

Fru Linde
Jo, ialfald m?tte det v?re dejligt at have det
n?dvendige.

Nora
Nej, ikke blot det n?dvendige, men dygtig,
dygtig mange penge!

Fru Linde
(smiler).
Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuftig?
I skoledagene var du en stor ?deland.

Nora
(ler stille).
Ja, det siger Torvald endnu. (truer med fingeren).
Men ?Nora, Nora? er ikke s? gal, som I t?nker. -
?, vi har sandelig ikke havt det s?, at jeg har kunnet
?dsle. Vi har m?ttet arbejde begge to!

Fru Linde
Du ogs??

Nora
Ja, med sm?ting, med h?ndarbejde, med h?kling
og med broderi og s?dant noget; (henkastende) og
med andre ting ogs?. Du v¨¦d vel, at Torvald gik
ud af departementet, da vi blev gift? Der var ingen
udsigt til befordring i hans kontor, og s? m?tte han
jo tjene flere penge end f?r. Men i det f?rste ?r
overanstr?ngte han sig s? aldeles forf?rdeligt. Han
m?tte jo s?ge alskens bifortjeneste, kan du vel t?nke
dig, og arbejde b?de tidligt og sent. Men det t?lte
han ikke, og s? blev han s? d?delig syg. S? erkl?rte
l?gerne det for n?dvendigt, at han kom ned
til syden.

Fru Linde
Ja, I opholdt jer jo et helt ?r i Italien?

Nora
Ja visst. Det var ikke let at komme afsted,
kan du tro. Ivar var netop f?dt dengang. Men afsted
m?tte vi naturligvis. ?, det var en vidunderlig
dejlig rejse. Og den frelste Torvalds liv. Men den
kosted sv?rt mange penge, Kristine.

Fru Linde
Det kan jeg nok t?nke mig.

Nora
Tolv hundrede specier kosted den. Fire tusend
otte hundrede kroner. Det er mange penge du.

Fru Linde
Ja, men i slige tilf?lde er det ialfald en stor
lykke, at man har dem.

Nora
Ja, jeg skal sige dig, vi fik dem nu af pappa.

Fru Linde
N? s?dan. Det var netop p? den tid din fader
d?de, tror jeg.

Nora
Ja, Kristine, det var netop da. Og t?nk dig,
jeg kunde ikke rejse til ham og pleje ham. Jeg gik
jo her og vented daglig, at lille Ivar skulde komme
til verden. Og s? havde jeg jo min stakkers d?dssyge
Torvald at passe. Min k?re snille pappa! Jeg
fik aldrig se ham mere, Kristine. ?, det er det
tungeste, jeg har oplevet, siden jeg blev gift.

Fru Linde
Jeg v¨¦d, du holdt meget af ham. Men s? rejste
I alts? til Italien?

Nora
Ja; da havde vi jo pengene; og l?gerne skyndte
p? os. S? rejste vi en m?neds tid efter.

Fru Linde
Og din mand kom aldeles helbredet tilbage?

Nora
Frisk som en fisk!

Fru Linde
Men - doktoren?

Nora
Hvorledes?

Fru Linde
Jeg synes, pigen sagde, det var doktoren, den
herre, som kom p? samme tid som jeg.

Nora
Ja, det var doktor Rank; men han kommer
ikke i sygebes?g; det er vor n?rmeste ven, og han
ser her indom mindst engang om dagen. Nej, Torvald
har aldrig havt en syg time siden. Og b?rnene
er friske og sunde, og jeg ogs?. (springer op og klapper
i h?nderne.) ? Gud, ? Gud, Kristine, det er dog vidunderlig
dejligt at leve og v?re lykkelig! - - ?,
men det er dog afskyeligt af mig -; jeg taler jo
bare om mine egne sager. (s?tter sig p? en skammel t?t
ved hende og l?gger armene p? hendes kn?.) ?, du m? ikke
v?re vred p? mig! - Sig mig, er det virkelig sandt,
at du ikke holdt af din mand? Hvorfor tog du
ham da?

Fru Linde
Min moder leved endnu; og hun var sengeliggende
og hj?lpel?s. Og s? havde jeg mine to yngre
br?dre at s?rge for. Jeg syntes ikke det var forsvarligt
at vise hans tilbud tilbage.

Nora
Nej, nej, det kan du have ret i. Han var alts?
rig dengang?

Fru Linde
Han var ganske velst?ende, tror jeg. Men det
var usikre forretninger, Nora. Da han d?de, gik det
hele overstyr og der blev ingenting tilovers.

Nora
Og s? -?

Fru Linde
Ja, s? m?tte jeg sl? mig igennem med en liden
handel og en liden skole og hvad jeg ellers kunde
finde p?. De sidste tre ?r har v?ret som en eneste
lang hvilel?s arbejdsdag for mig. Nu er den tilende,
Nora. Min stakkers moder beh?ver mig ikke mere,
for hun er g?et bort. Og gutterne heller ikke; de
er nu kommet i stillinger og kan s?rge for sig selv.

Nora
Hvor du m? f?le dig let -

Fru Linde
Nej, du; bare s? usigelig tom. Ingen at leve
for mere. (st?r urolig op.) Derfor holdt jeg det ikke
l?ngere ud derborte i den lille afkrog. Her m? det
dog v?re lettere at finde noget, som kan l?gge beslag
p? en og optage ens tanker. Kunde jeg bare
v?re s? lykkelig at f? en fast post, noget kontorarbejde
-

Nora
? men, Kristine, det er saa forf?rdelig anstr?ngende;
og du ser allerede s? anstr?ngt ud iforvejen.
Det vilde v?re meget bedre for dig, om du kunde
komme til et bad.

Fru Linde
(g?r henimod vinduet).
Jeg har ingen pappa, som kan for?re mig
rejsepenge, Nora.

Nora
(rejser sig).
?, v?r ikke vred p? mig.

Fru Linde
(hen til hende).
K?re Nora, v?r ikke du vred p? mig. Det er
det v?rste ved en stilling som min, at den afs?tter
s? megen bitterhed i sindet. Man har ingen at arbejde
for; og dog n?des man til at v?re om sig p?
alle kanter. Leve skal man jo; og s? blir man
egenk?rlig. Da du fortalte mig om den lykkelige
forandring i eders stilling - vil du tro det? - jeg
gl?dede mig ikke s? meget p? dine vegne, som p?
mine.

Nora
Hvorledes det? ?, jeg forst?r dig. Du mener,
Torvald kunde kanske g?re noget for dig.

Fru Linde
Ja, det t?nkte jeg mig.

Nora
Det skal han ogs?, Kristine. Overlad det bare
til mig; jeg skal indlede det s? fint, s? fint, - finde
p? noget elskv?rdigt, som han synes rigtig godt om.
?, jeg vil s? inderlig gerne v?re dig til tjeneste.

Fru Linde
Hvor det er smukt af dig, Nora, at du er s?
ivrig for min sag, - dobbelt smukt af dig, som selv
kender s? lidet til livets byrder og besv?r.

Nora
Jeg -? Jeg kender s? lidet til -?

Fru Linde
(smilende).
N?, Herregud, den smule h?ndarbejde og s?dant
noget -. Du er et barn, Nora.

Nora
(kaster p? nakken og g?r henover gulvet).
Det skulde du ikke sige s? overlegent.

Fru Linde
S??

Nora
Du er ligesom de andre. I tror allesammen, at
jeg ikke duer til noget rigtig alvorligt -

Fru Linde
N?, n? -

Nora
- at jeg ikke har pr?vet noget i denne vanskelige
verden.

Fru Linde
K?re Nora, du har jo nys fortalt mig alle dine
genvordigheder.

Nora
Pyt, - de sm?tterier! (sagte.) Jeg har ikke fortalt
dig det store.

Fru Linde
Hvilket store? Hvad mener du?

Nora
Du overser mig s? ganske, Kristine; men det
skulde du ikke g?re. Du er stolt over, at du har
arbejdet s? tungt og s? l?nge for din moder.

Fru Linde
Jeg overser visselig ikke nogen. Men det er
sandt: jeg er b?de stolt og glad, n?r jeg t?nker p?,
at det blev mig forundt at g?re min moders sidste
levetid s?vidt sorgl?s.

Nora
Og du er ogs? stolt, n?r du t?nker p?, hvad
du har gjort for dine br?dre.

Fru Linde
Det synes jeg, jeg har ret til.

Nora
Det synes jeg ogs?. Men nu skal du h?re
noget, Kristine. Jeg har ogs? noget at v?re stolt
og glad over.

Fru Linde
Det tvivler jeg ikke p?. Men hvorledes mener
du det?

Nora
Tal sagte. T?nk, om Torvald h?rte det! Han
m? ikke for nogen pris i verden -; der m? ingen
f? det at vide, Kristine; ingen uden du.

Fru Linde
Men hvad er det dog?

Nora
Kom herhen (drager hende ned p? sofaen ved siden af sig.)
Ja du, - jeg har ogs? noget at v?re stolt og glad
over. Det er mig, som har reddet Torvalds liv.

Fru Linde
Reddet -? Hvorledes reddet?

Nora
Jeg fortalte dig jo om rejsen til Italien. Torvald
kunde ikke have overst?et det, hvis han ikke var
kommen derned -

Fru Linde
N? ja; din fader gav jer s? de forn?dne penge -

Nora
(smiler).
Ja, det tror b?de Torvald og alle andre; men -

Fru Linde
Men -?

Nora
Pappa gav os ikke en skilling. Det var mig,
som skaffed pengene tilveje.

Fru Linde
Du? Hele den store sum?

Nora
Tolv hundrede specier. Fire tusend otte hundrede
kroner. Hvad siger du til det?

Fru Linde
Ja men, Nora, hvorledes var det muligt? Havde
du da vundet i lotteriet?

Nora
(med ringeagt).
I lotteriet? (bl?ser.) Hvad kunst havde det da
v?ret?

Fru Linde
Men hvor fik du dem da fra?

Nora
(nynner og smiler hemmelighedsfuldt).
Hm; tra la la la!

Fru Linde
For l?ne dem kunde du jo ikke.

Nora
S?? Hvorfor ikke det?

Fru Linde
Nej, en kone kan jo ikke l?ne uden sin mands
samtykke.

Nora
(kaster p? nakken).
?, n?r det er en kone, som har en smule forretningsdygtighed,
- en kone, som forst?r at b?re
sig lidt klogt ad, s? -

Fru Linde
Men, Nora, jeg begriber aldeles ikke -

Nora
Det beh?ver du jo heller ikke. Det er jo slet
ikke sagt, at jeg har l?nt pengene. Jeg kan jo have
f?et dem p? andre m?der. (kaster sig tilbage i sofaen.) Jeg
kan jo have f?et dem af en eller anden beundrer.
N?r man ser s?vidt tiltr?kkende ud som jeg -

Fru Linde
Du er en galning.

Nora
Nu er du visst um?delig nysg?rrig, Kristine.

Fru Linde
Ja h?r nu her, k?re Nora, - har du ikke der
handlet ubesindigt?

Nora
(sidder atter oprejst).
Er det ubesindigt at redde sin mands liv?

Fru Linde
Jeg synes det er ubesindigt, at du uden hans
vidende -

Nora
Men han m?tte jo netop ikke vide noget!
Herregud, kan du ikke forst? det? Han m?tte ikke
engang vide, hvor farligt det stod til med ham. Det
var til mig l?gerne kom og sagde, at hans liv stod
i fare; at intet andet kunde redde ham, end et ophold
i syden. Tror du ikke, jeg f?rst fors?gte at
lirke mig frem? Jeg talte til ham om, hvor dejligt
det vilde v?re for mig at f? rejse til udlandet
ligesom andre unge koner; jeg b?de gr?d og jeg
bad; jeg sagde, at han v?rs'god skulde huske p?
de omst?ndigheder, jeg var i, og at han m?tte v?re
snil og f?je mig; og s? slog jeg p?, at han gerne
kunde optage et l?n. Men da blev han n?sten vred,
Kristine. Han sagde, at jeg var letsindig, og at det
var hans pligt som ?gtemand ikke at f?je mig i
nykker og luner - som jeg tror han kaldte det. Ja
ja, t?nkte jeg, reddes m? du nu; og s? var det jeg
gjorde udvej -

Fru Linde
Og fik din mand ikke vide af din fader, at
pengene ikke kom fra ham?

Nora
Nej, aldrig. Pappa d?de netop i de samme
dage. Jeg havde t?nkt at indvie ham i sagen og
bede ham, ikke r?be noget. Men da han l? s?
syg.- Desv?rre, det blev ikke n?dvendigt.

Fru Linde
Og har du aldrig siden betroet dig til din mand?

Nora
Nej, for himlens skyld, hvor kan du t?nke det?
Han, som er s? str?ng i det stykke! Og desuden -
Torvald med sin mandige selvf?lelse, - hvor pinligt
og ydmygende vilde det ikke v?re for ham at vide,
at han skyldte mig noget. Det vilde ganske forrykke
forholdet imellem os; vort sk?nne lykkelige hjem
vilde ikke l?nger blive, hvad det nu er.

Fru Linde
Vil du aldrig sige ham det?

Nora
(eftert?nksom, halvt smilende).
Jo - engang kanske; - om mange ?r, n?r jeg
ikke l?nger er s? smuk som nu. Du skal ikke
le af det! Jeg mener naturligvis: n?r Torvald ikke
l?nger synes s? godt om mig som nu; n?r han
ikke l?nger finder forn?jelse i, at jeg danser for
ham og forkl?der mig og deklamerer. Da kunde
det v?re godt at have noget i bagh?nden - (afbrydende.)
V?s, v?s, v?s! Den tid kommer aldrig. -
N?, hvad siger du s? til min store hemmelighed,
Kristine? Duer ikke jeg ogs? til noget? - Du kan
forresten tro, at den sag har voldt mig mange bekymringer.
Det har sandelig ikke v?ret let for mig
at opfylde mine forpligtelser til rette tid. Jeg skal
sige dig, der er i forretningsverdenen noget, som
kaldes kvartalsrenter, og noget, som kaldes afdrag;
og de er altid s? forf?rdelig vanskelige at skaffe
tilveje. S? har jeg m?ttet spare lidt hist og her,
hvor jeg kunde, ser du. Af husholdningspengene
kunde jeg jo ikke l?gge noget videre tilside, for
Torvald m?tte jo leve godt. B?rnene kunde jeg jo
ikke lade g? d?rligt kl?dt; hvad jeg fik til dem
syntes jeg, jeg m?tte bruge altsammen. De s?de
velsignede sm?!

Fru Linde
S? gik det vel alts? ud over dine egne forn?denheder,
stakkers Nora?

Nora
Ja naturligvis. Jeg var jo ogs? den, som var
n?rmest til det. Hvergang Torvald gav mig penge
til nye kjoler og s?dant noget, brugte jeg aldrig
mere end det halve; k?bte altid de simpleste og
billigste sorter. En Guds lykke var det, at alting
kl?der mig s? godt, at Torvald ikke m?rked det.
Men det faldt mig mangengang tungt, Kristine; for
det er dog dejligt at g? fint kl?dt. Ikke sandt?

Fru Linde
? jo s?m?n.

Nora
N?, s? har jeg jo ogs? havt andre indt?gtskilder.
Ifjor vinter var jeg s? heldig at f? en hel
del arkskrift. S? lukked jeg mig inde og sad og
skrev hver aften til langt ud p? natten. Ak, jeg
var mangengang s? tr?t, s? tr?t. Men det var dog
uhyre morsomt alligevel, s?ledes at sidde og arbejde
og fortjene penge. Det var n?sten, som om jeg var
en mand.

Fru Linde
Men hvormeget har du nu p? den vis kunnet
afbetale?

Nora
Ja, det kan jeg ikke sige s? n?je. S?danne
forretninger, ser du, er det meget vanskeligt at holde
rede p?. Jeg v¨¦d kun, at jeg har betalt alt, hvad
jeg har kunnet skrabe sammen. Mangengang har
jeg ikke vidst mine arme r?d. (smiler.) Da sad jeg
her og forestilled mig, at en gammel rig herre var
bleven forelsket i mig -

Fru Linde
Hvad! Hvilken herre?

Nora
? snak! - at han nu var d?d, og da man
?bned hans testamente, s? stod deri med store bogstaver
?Alle mine penge skal den elskv?rdige fru
Nora Helmer have udbetalt straks kontant?.

Fru Linde
Men k?re Nora, - hvad var det for en herre?

Nora
Herregud, kan du ikke forst? det? Den gamle
herre var jo slet ikke til; det var bare noget, jeg
sad her og t?nkte op igen og op igen, n?r jeg ikke
vidste nogen udvej til at skaffe penge. Men det kan
ogs? v?re det samme; det gamle kedelige menneske
kan bli for mig hvor han er; jeg bryr mig hverken
om ham eller hans testament, for nu er jeg sorgl?s.
(springer op.) ? Gud, det er dog dejligt at t?nke p?,
Kristine! Sorgl?s! At kunne v?re sorgl?s, ganske
sorgl?s; at kunne lege og tumle sig med b?rnene;
at kunne have det smukt og nydeligt i huset, alting
s?ledes, som Torvald s?tter pris p? det! Og t?nk,
s? kommer snart v?ren med stor bl? luft. S? kan
vi kanske f? rejse lidt. Jeg kan kanske f? se havet
igen. ? ja, ja, det er rigtignok vidunderligt at leve
og v?re lykkelig!
(Klokken h?res i forstuen.)

Fru Linde
(rejser sig).
Det ringer; det er kanske bedst jeg g?r.

Nora
Nej, bliv du; her kommer visst ingen; det er
vel til Torvald -

Stuepigen
(i forstued?ren).
Om forladelse, frue, - her er en herre, som vil
tale med advokaten.

Nora
Med bankdirekt?ren, mener du.

Stuepigen
Ja, med bankdirekt?ren; men jeg vidste ikke -
siden doktoren er derinde -

Nora
Hvem er den herre?
Sagf?rer Krogstad
(i forstued?ren).
Det er mig, frue.

Fru Linde
(studser, farer sammen og vender sig mod vinduet).

Nora
(et skridt imod ham, sp?ndt, med halv stemme).
De? Hvad er det? Hvad vil De tale med min
mand om?

Krogstad
Banksager - p? en m?de. Jeg har en liden
post i Aktiebanken, og Deres mand skal jo nu blive
vor chef, h?rer jeg -

Nora
Det er alts? -

Krogstad
Bare t?rre forretninger, frue; slet ikke noget
andet.

Nora
Ja, vil De da v?re s? god at g? ind kontord?ren.
(hilser ligegyldigt, idet hun lukker d?ren til forstuen; derp? g?r hun
hen og ser til ovnen.)

Fru Linde
Nora, - hvem var den mand?

Nora
Det var en sagf?rer Krogstad.

Fru Linde
Det var alts? virkelig ham.

Nora
Kender du det menneske?

Fru Linde
Jeg har kendt ham - for en del ?r siden. Han
var en tid sagf?rerfuldm?gtig henne p? vor kant.

Nora
Ja, det var han jo.

Fru Linde
Hvor han var forandret.

Nora
Han har nok v?ret meget ulykkeligt gift.

Fru Linde
Nu er han jo enkemand.

Nora
Med mange b?rn. Se s?; nu br?nder det.
(hun lukker ovnsd?ren og flytter gyngestolen lidt tilside.)

Fru Linde
Han driver jo mange slags forretninger, siges der?

Nora
S?? Ja det kan gerne v?re; jeg v¨¦d slet ikke -.
Men lad os ikke t?nke p? forretninger; det er s?
kedeligt.
(Doktor Rank kommer fra Helmers v?relse.)
Doktor Rank
(endnu i d?ren).
Nej nej, du; jeg vil ikke forstyrre; jeg vil heller
g? lidt ind til din hustru. (lukker d?ren og bem?rker fru
Linde.) ? om forladelse; jeg forstyrrer nok her ogs?.

Nora
Nej, p? ingen m?de. (forestiller.) Doktor Rank,

Fru Linde

Rank
N? s?. Et navn, som ofte h?res her i huset.
Jeg tror, jeg gik fruen forbi p? trappen, da jeg kom.

Fru Linde
Ja; jeg stiger meget langsomt; jeg kan ikke
godt t?le det.

Rank
Aha, en liden smule bed?rvet indvendig?

Fru Linde
Egentlig mere overanstr?ngt.

Rank
Ikke andet? S? er De vel kommen til byen
for at hvile Dem ud i alle g?stebudene?

Fru Linde
Jeg er kommen hid for at s?ge arbejde.

Rank
Skal det v?re noget probat middel imod overanstr?ngelse?

Fru Linde
Man m? leve, herr doktor.


Rank
Ja, det er jo en almindelig mening, at det skal
v?re s? n?dvendigt.

Nora
? v¨¦d De hvad, doktor Rank, - De vil s?m?n
ogs? gerne leve.

Rank
Ja s?m?n vil jeg s?. S? elendig jeg end er,
vil jeg dog gerne blive ved at pines i det l?ngste.
Alle mine patienter har det p? samme vis. Og
s?ledes er det med de moralsk angrebne ogs?. Der
er nu netop i dette ?jeblik et sligt moralsk hospitalslem
inde hos Helmer -

Fru Linde
(d?mpet).
Ah!

Nora
Hvem mener De?

Rank
?, det er en sagf?rer Krogstad, et menneske,
som De ikke kender noget til. Han er bed?rvet i
karakter-r?dderne, frue. Men selv han begyndte at
snakke om, som noget h?jvigtigt, at han m?tte leve.

Nora
S?? Hvad var det da han vilde tale med Torvald
om?

Rank
Jeg v¨¦d sandelig ikke; jeg h?rte blot, det var
noget om Aktiebanken.

Nora
Jeg vidste ikke, at Krog - at denne sagf?rer
Krogstad havde noget med Aktiebanken at g?re.

Rank
Jo, han har f?et et slags ans?ttelse dernede.
(til fru Linde.) Jeg v¨¦d ikke, om man ogs? borte p?
Deres kanter har et slags mennesker, som vimser
h?sbl?sende omkring for at opsnuse moralsk r?ddenskab
og s? f? vedkommende indlagt til observation
i en eller anden fordelagtig stilling. De sunde m?
pent finde sig i at st? udenfor.

Fru Linde
Det er dog vel ogs? de syge, som mest tr?nger
til at lukkes ind.

Rank
(tr?kker p? skuldrene).
Ja, der har vi det. Det er den betragtning,
som g?r samfundet til et sygehus.
Nora,
(i sine egne tanker, brister ud i en halvh?j latter og klapper i h?nderne).

Rank
Hvorfor ler De af det? V¨¦d De egentlig, hvad
samfundet er?

Nora
Hvad bryr jeg mig om det kedelige samfund?
Jeg lo af noget ganske andet, - noget uhyre morsomt.
- Sig mig, doktor Rank - alle de, som er
ansatte i Aktiebanken blir alts? nu afh?ngige af
Torvald?

Rank
Er det det, De finder s? uhyre morsomt?
Nora,
(smiler og nynner).
Lad mig om det! Lad mig om det! (spadserer
omkring p? gulvet.) Ja det er rigtignok um?delig forn?jeligt
at t?nke p?, at vi - at Torvald har f?et s?
megen indflydelse p? mange mennesker. (tager posen
op af lommen.) Doktor Rank, skal det v?re en liden
makron.

Rank
Se, se; makroner. Jeg trode det var forbudne
varer her.

Nora
Ja, men disse er nogen, som Kristine gav mig.

Fru Linde
Hvad? Jeg -?

Nora
N?, n?, n?; bliv ikke forskr?kket. Du kunde
jo ikke vide, at Torvald havde forbudt det. Jeg skal
sige dig, han er bange jeg skal f? stygge t?nder
af dem. Men pyt, - for engangs skyld -! Ikke
sandt, doktor Rank? V?r s? god! (putter ham en makron
i munden.) Og du ogs?, Kristine. Og jeg skal ogs?
have en; bare en liden en - eller h?jst to. (spadserer
igen.) Ja nu er jeg rigtignok um?delig lykkelig. Nu
er der bare en eneste ting i verden, som jeg skulde
have en s?dan um?delig lyst til.

Rank
N?? Og hvad er det?

Nora
Der er noget, som jeg havde en s? um?delig
lyst til at sige, s? Torvald h?rte p? det.

Rank
Og hvorfor kan De s? ikke sige det?

Nora
Nej, det t?r jeg ikke, for det er s? stygt.

Fru Linde
Stygt?

Rank
Ja, da er det ikke r?deligt. Men til os kan De
jo nok -. Hvad er det, De har s?dan lyst til at
sige, s? Helmer h?rer p? det?

Nora
Jeg har s?dan en um?delig lyst til at sige: d?d
og pine.

Rank
Er De gal!

Fru Linde
Men bevares, Nora -!

Rank
Sig det. Der er han.

Nora
(gemmer makronposen).
Hys, hys, hys!
(Helmer, med overfrakke p? armen og hat i h?nden, kommer fra sit
v?relse.)

Nora
(imod ham).
N?, k?re Torvald, blev du af med ham?

Helmer
Ja, nu gik han.

Nora
M? jeg forestille dig -; det er Kristine, som
er kommen til byen.

Helmer
Kristine -? Om forladelse, men jeg v¨¦d ikke -

Nora
Fru Linde, k?re Torvald; fru Kristine Linde.

Helmer
Ah s?. Formodentlig en barndomsveninde af
min hustru?

Fru Linde
Ja vi har kendt hinanden i tidligere dage.

Nora
Og t?nk, nu har hun gjort den lange rejse
herind for at f? tale med dig.

Helmer
Hvad skal det sige?

Fru Linde
Ja ikke egentlig -

Nora
Kristine er nemlig s? um?delig flink i kontorarbejde,
og s? har hun en s?dan uhyre lyst til at
komme under en dygtig mands ledelse og l?re mere,
end det hun alt kan -

Helmer
Meget fornuftigt, frue.

Nora
Og da hun s? h?rte, at du var bleven bankdirekt?r
- der kom telegram om det - s? rejste hun
s? fort hun kunde herind og -. Ikke sandt, Torvald,
du kan nok for min skyld g?re lidt for Kristine?
Hvad?

Helmer
Jo, det var slet ikke umuligt. Fruen er formodentlig
enke?

Fru Linde
Ja.

Helmer
Og har ?velse i kontorforretninger?

Fru Linde
Ja s? temmelig.

Helmer
N?, da er det h?jst rimeligt, at jeg kan skaffe
Dem en ans?ttelse -

Nora
(klapper i h?nderne).
Ser du; ser du!

Helmer
De er kommen i et heldigt ?jeblik, frue -

Fru Linde
?, hvorledes skal jeg takke Dem -?

Helmer
Beh?ves slet ikke. (tr?kker yderfrakken p?.) Men
idag m? De have mig undskyldt -

Rank
Vent; jeg g?r med dig.
(henter sin pelts i entr¨¦en og varmer den ved ovnen.)

Nora
Bliv ikke l?nge ude, k?re Torvald.

Helmer
En times tid; ikke mere.

Nora
G?r du ogs?, Kristine?

Fru Linde
(tager ydert?jet p?).
Ja, nu m? jeg ud og se mig om efter et v?relse.

Helmer
S? g?r vi kanske ned over gaden sammen.

Nora
(hj?lper hende).
Hvor kedeligt, at vi skal bo s? indskr?nket;
men det er os umuligt at -

Fru Linde
?, hvad t?nker du p?! Farvel, k?re Nora, og
tak for alt.

Nora
Farvel s?l?nge. Ja, iaften kommer du naturligvis
igen. Og De ogs?, doktor Rank. Hvad? Om
De blir s? bra'? ? jo s?m?n g?r De s?; pak Dem
bare godt ind.
(Man g?r under almindelig samtale ud i entr¨¦en. Der h?res b?rnestemmer
udenfor p? trappen.)

Nora
Der er de! Der er de!
(Hun l?ber hen og lukker op. Barnepigen Anne-Marie kommer med
b?rnene.)

Nora
Kom ind; kom ind! (b?jer sig ned og kysser dem.) ?
I s?de, velsignede -! Ser du dem, Kristine? Er
de ikke dejlige!

Rank
Ikke passiar her i luftdraget!

Helmer
Kom, fru Linde; nu blir her ikke udholdeligt
for andre end m?dre.
(Doktor Rank, Helmer og fru Linde g?r nedover trapperne. Barnepigen
g?r ind i stuen med b?rnene. Nora ligeledes, idet hun lukker d?ren til
forstuen.)

Nora
Hvor friske og k?kke I ser ud. Nej, for r?de
kinder I har f?et! Som ?bler og roser. (b?rnene taler
i munden p? hende under det f?lgende.) Har I moret jer s?
godt? Det var jo pr?gtigt. Ja s?; du har trukket
b?de Emmy og Bob p? k?lken? Nej t?nk, p? engang!
Ja, du er en flink gut, Ivar. ?, lad mig
holde hende lidt, Anne-Marie. Mit s?de lille dukkebarn!
(tager den mindste fra barnepigen og danser med hende.) Ja,
ja, mamma skal danse med Bob ogs?. Hvad? Har
I kastet snebold? ?, der skulde jeg have v?ret
med! Nej, ikke det; jeg vil selv kl?de dem af,
Anne-Marie. ? jo, lad mig f? lov; det er s? morsomt.
G? ind s? l?nge; du ser s? forfrossen ud.
Der st?r varm kaffe til dig p? ovnen.

(Barnepigen g?r ind i v?relset til venstre. Nora tager b?rnenes ydert?j
af og kaster det omkring, idet hun lar dem fort?lle i munden p? hverandre.)

Nora
Ja s?? S? der var en stor hund, som l?b efter
jer? Men den bed ikke? Nej, hundene bider ikke
sm? dejlige dukkeb?rn. Ikke se i pakkerne, Ivar!
Hvad det er? Ja, det skulde I bare vide. ? nej,
nej; det er noget f?lt noget. S?? Skal vi lege?
Hvad skal vi lege? Gemmespil. Ja lad os lege
gemmespil. Bob skal gemme sig f?rst. Skal jeg?
Ja, lad mig gemme mig f?rst.
(Hun og b?rnene leger under latter og jubel i stuen og det tilst?dende
v?relse til h?jre. Tilsidst gemmer Nora sig under bordet; b?rnene
kommer stormende ind, s?ger, men kan ikke finde hende, h?rer hendes
d?mpede latter, styrter hen til bordet, l?fter t?ppet op, ser hende.
Stormende jubel. Hun kryber frem som for at skr?mme dem. Ny jubel.
Det har imidlertid banket p? indgangsd?ren; ingen har lagt m?rke til
det. Nu ?bnes d?ren halvt og sagf?rer Krogstad kommer tilsyne; han
venter lidt; legen forts?ttes.)

Krogstad
Om forladelse, fru Helmer -

Nora
(med et d?mpet skrig, vender sig og springer halvt ivejret).
Ah! Hvad vil De?

Krogstad
Undskyld; yderd?ren stod p?klem; der m? nogen
have glemt at lukke den -

Nora
(rejser sig).
Min mand er ikke hjemme, herr Krogstad.

Krogstad
Jeg v¨¦d det.

Nora
Ja - hvad vil De s? her?

Krogstad
Tale et ord med Dem.

Nora
Med -? (til b?rnene, sagte.) G? ind til Anne-Marie.
Hvad? Nej, den fremmede mand vil ikke g?re mamma
noget ondt. N?r han er g?et, skal vi lege igen.
(hun f?rer b?rnene ind i v?relset til venstre og lukker d?ren efter dem.)

Nora
(urolig, sp?ndt).
De vil tale med mig?

Krogstad
Ja, jeg vil det.

Nora
Idag -? Men vi har jo endnu ikke den f?rste
i m?neden -

Krogstad
Nej, vi har juleaften. Det vil komme an p?
Dem selv, hvad julegl?de De f?r.

Nora
Hvad er det, De vil? Jeg kan aldeles ikke
idag -

Krogstad
Det skal vi indtil videre ikke snakke om. Det
er noget andet. De har dog vel tid et ?jeblik?

Nora
? ja; ja visst, det har jeg nok, endsk?nt -

Krogstad
Godt. Jeg sad inde p? Olsens restauration og
s? Deres mand g? nedover gaden -

Nora
Ja vel.

Krogstad
- med en dame.

Nora
Og hvad s??

Krogstad
M?tte jeg v?re s? fri at sp?rge: var ikke den
dame en fru Linde?

Nora
Jo.

Krogstad
Netop kommen til byen?

Nora
Ja, idag.

Krogstad
Hun er jo en god veninde af Dem?

Nora
Jo, det er hun. Men jeg indser ikke -

Krogstad
Jeg har ogs? kendt hende engang.

Nora
Det v¨¦d jeg.

Krogstad
S?? De har rede p? den sag. Det t?nkte jeg
nok. Ja, m? jeg s? sp?rge Dem kort og godt: skal
fru Linde have nogen ans?ttelse i Aktiebanken?

Nora
Hvor kan De tillade Dem at udsp?rge mig,
herr Krogstad, De, en af min mands underordnede?
Men siden De sp?rger, s? skal De f? vide det: Ja,
fru Linde skal have en ans?ttelse. Og det er mig,
som har talt hendes sag, herr Krogstad. Nu v¨¦d
De det.

Krogstad
Jeg havde alts? lagt rigtig sammen.

Nora
(g?r op og ned ad gulvet).
?, man har dog vel altid en liden smule indflydelse,
skulde jeg tro. Fordi om man er en kvinde,
er det slet ikke derfor sagt, at -. N?r man st?r i
et underordnet forhold, herr Krogstad, s? burde man
virkelig vogte sig for at st?de nogen, som - hm -

Krogstad
- som har indflydelse?

Nora
Ja netop.

Krogstad
(skiftende tone).
Fru Helmer, vil De v?re af den godhed at anvende
Deres indflydelse til fordel for mig.

Nora
Hvad nu? Hvad mener De?

Krogstad
Vil De v?re s? god at s?rge for, at jeg beholder
min underordnede stilling i banken.

Nora
Hvad skal det sige? Hvem t?nker p? at tage
Deres stilling fra Dem?

Krogstad
?, De beh?ver ikke at spille den uvidende ligeover
for mig. Jeg sk?nner godt, at det ikke kan v?re
Deres veninde behageligt at uds?tte sig for at st?de
sammen med mig; og jeg sk?nner nu ogs?, hvem
jeg kan takke for, at jeg skal jages v?k.

Nora
Men jeg forsikrer Dem -

Krogstad
Ja, ja, ja, kort og godt: det er endnu tid og
jeg r?der Dem, at De anvender Deres indflydelse for
at forhindre det.

Nora
Men, herr Krogstad, jeg har aldeles ingen indflydelse.

Krogstad
Ikke det? Jeg syntes, De nylig selv sagde -

Nora
Det var naturligvis ikke s?ledes at forst?. Jeg!
Hvor kan De tro, at jeg har nogen s?dan indflydelse
p? min mand?

Krogstad
?, jeg kender Deres mand fra studenterdagene.
Jeg t?nker ikke herr bankdirekt?ren er fastere, end
andre ?gtem?nd.

Nora
Taler De ringeagtende om min mand, s? viser
jeg Dem d?ren.

Krogstad
Fruen er modig.

Nora
Jeg er ikke bange for Dem l?nger. N?r nyt?r
er over, s? skal jeg snart v?re ude af det hele.

Krogstad
(mere behersket).
H?r mig nu, frue. Hvis det blir n?dvendigt, s?
kommer jeg til at k?mpe ligesom p? livet, for at
beholde min lille post i banken.

Nora
Ja, det lader virkelig til.

Krogstad
Det er ikke bare for indt?gtens skyld; den er
det mig endogs? mindst om at g?re. Men der er
noget andet -. N? ja, ud med det! Det er dette
her, ser De. De v¨¦d naturligvis lige s? godt som
alle andre, at jeg engang for en del ?r siden har
gjort mig skyldig i en ubesindighed.

Nora
Jeg tror, jeg har h?rt noget s?dant.

Krogstad
Sagen kom ikke for retten; men alle veje blev
ligesom st?ngte for mig med det samme. S? slog
jeg ind p? de forretninger, som De jo v¨¦d. Noget
m?tte jeg jo gribe til; og jeg t?r sige, jeg ikke
har v?ret blandt de v?rste. Men nu m? jeg ud af
alt dette. Mine s?nner vokser til; for deres skyld
m? jeg se at skaffe mig tilbage s? megen borgerlig
agtelse, som muligt. Denne post i banken var ligesom
det f?rste trappetrin for mig. Og nu vil Deres
mand sparke mig v?k fra trappen, s? jeg kommer
til at st? nede i s?len igen.

Nora
Men for Guds skyld, herr Krogstad, det st?r
aldeles ikke i min magt at hj?lpe Dem.

Krogstad
Det er fordi De ikke har vilje til det; men jeg
har midler til at tvinge Dem.

Nora
De vil dog vel ikke fort?lle min mand, at jeg
skylder Dem penge?

Krogstad
Hm; hvis jeg nu fortalte ham det?

Nora
Det vilde v?re skammeligt handlet af Dem. (med
gr?den i halsen.) Denne hemmelighed, som er min gl?de
og min stolthed, den skulde han f? vide p? en s?
styg og plump m?de, - f? vide den af Dem. De
vil uds?tte mig for de frygteligste ubehageligheder -

Krogstad
Bare ubehageligheder?

Nora
(h?ftigt).
Men g?r De det kun; det blir v?rst for Dem
selv; for da f?r min mand rigtig se, hvilket slet
menneske De er, og da f?r De nu aldeles ikke beholde
posten.

Krogstad
Jeg spurgte, om det bare var huslige ubehageligheder,
De var bange for?

Nora
F?r min mand det at vide, s? vil han naturligvis
straks betale, hvad der st?r til rest; og s? har
vi ikke mere med Dem at skaffe.

Krogstad
(et skridt n?rmere).
H?r, fru Helmer; - enten har De ikke nogen
st?rk hukommelse, eller ogs? har De ikke videre
sk?n p? forretninger. Jeg f?r nok s?tte Dem lidt
grundigere ind i sagen.

Nora
Hvorledes det?

Krogstad
Da Deres mand var syg, kom De til mig for
at f? l?ne tolv hundrede specier.

Nora
Jeg vidste ingen anden.

Krogstad
Jeg loved da at skaffe Dem bel?bet -

Nora
De skaffed det jo ogs?.

Krogstad
Jeg loved at skaffe Dem bel?bet p? visse betingelser.
De var dengang s? optagen af Deres
mands sygdom og s? ivrig for at f? rejsepenge, at
jeg tror, De ikke havde videre tanke for alle biomst?ndighederne.
Det er derfor ikke afvejen at minde
Dem om dette. N?; jeg loved at skaffe Dem pengene
mod et g?ldsbevis, som jeg affatted.

Nora
Ja, og som jeg underskrev.


Krogstad
Godt. Men nedenunder tilf?jed jeg nogle linjer,
hvori Deres fader indestod for g?lden. Disse linjer
skulde Deres fader underskrive.

Nora
Skulde -? Han underskrev jo.

Krogstad
Jeg havde sat datum in blanco; det vil sige,
Deres fader skulde selv anf?re, p? hvilken dag han
underskrev papiret. Husker fruen det?

Nora
Ja jeg tror nok -

Krogstad
Jeg overgav Dem derp? g?ldsbeviset, for at De
skulde sende det i posten til Deres fader. Var det
ikke s??

Nora
Jo.

Krogstad
Og det gjorde De naturligvis ogs? straks; for
allerede en fem - sex dage efter bragte De mig beviset
med Deres faders underskrift. S? fik De da
bel?bet udbetalt.

Nora
Nu ja; har jeg ikke afbetalt ordentligt?

Krogstad
S? temmelig, jo. Men - for at komme tilbage
til det, vi talte om, - det var nok en tung tid for
Dem dengang, frue?

Nora
Ja det var det.

Krogstad
Deres fader l? nok meget syg, tror jeg.

Nora
Han l? p? sit yderste.

Krogstad
D?de nok kort efter?

Nora
Ja.


Krogstad
Sig mig, fru Helmer, skulde De tilf?ldigvis
huske Deres faders d?dsdag? Hvad dag i m?neden,
mener jeg.

Nora
Pappa d?de den . September.

Krogstad
Det er ganske rigtigt; det har jeg erkyndiget
mig om. Og derfor er der en besynderlighed, (tager
et papir frem) som jeg slet ikke kan forklare mig.

Nora
Hvilken besynderlighed? Jeg v¨¦d ikke -

Krogstad
Det er den besynderlighed, frue, at Deres fader
har underskrevet dette g?ldsbevis tre dage efter
sin d?d.

Nora
Hvorledes? Jeg forst?r ikke -

Krogstad
Deres fader d?de den . September. Men se
her. Her har Deres fader dateret sin underskrift den
. Oktober. Er ikke det besynderligt, frue?

Nora
(tier).

Krogstad
Kan De forklare mig det?

Nora
(tier fremdeles).

Krogstad
P?faldende er det ogs?, at ordene . Oktober
og ?rstallet ikke er skrevet med Deres faders h?ndskrift,
men med en h?ndskrift, som jeg synes jeg
skulde kende. N?, det lar sig jo forklare; Deres
fader kan have glemt at datere sin underskrift, og
s? har en eller anden gjort det p? m?f? her, forinden
man endnu vidste om d?dsfaldet. Der er ikke
noget ondt i det. Det er navnets underskrift, det
kommer an p?. Og den er jo ?gte, fru Helmer?
Det er jo virkelig Deres fader, som selv har skrevet
sit navn her?

Nora
(efter en kort taushed, kaster hovedet tilbage og ser trodsigt p? ham).
Nej, det er ikke. Det er mig, som har skrevet
pappas navn.

Krogstad
H?r, frue, - v¨¦d De vel, at dette er en farlig
tilst?else?

Nora
Hvorfor det? De skal snart f? Deres penge.

Krogstad
M? jeg g?re Dem et sp?rgsm?l, - hvorfor
sendte De ikke papiret til Deres fader?

Nora
Det var umuligt. Pappa l? jo syg. Hvis jeg
skulde have bedt om hans underskrift, s? m?tte jeg
ogs? sagt ham, hvad pengene skulde bruges til. Men
jeg kunde jo ikke sige ham, s? syg som han var,
at min mands liv stod i fare. Det var jo umuligt.

Krogstad
S? havde det v?ret bedre for Dem, om De
havde opgivet den udenlandsrejse.

Nora
Nej, det var umuligt. Den rejse skulde jo redde
min mands liv. Den kunde jeg ikke opgive.

Krogstad
Men t?nkte De da ikke p?, at det var et bedrageri
imod mig -?

Nora
Det kunde jeg aldeles ikke tage noget hensyn
til. Jeg br?d mig slet ikke om Dem. Jeg kunde
ikke udst? Dem for alle de kolde vanskeligheder,
De gjorde, sk?nt De vidste, hvor farligt det stod til
med min mand.

Krogstad
Fru Helmer, De har ?benbart ikke nogen klar
forestilling om, hvad det egentlig er for noget, De
har gjort Dem skyldig i. Men jeg kan fort?lle Dem,
at det var hverken noget mere eller noget v?rre,
det, jeg engang begik, og som ?delagde hele min
borgerlige stilling.

Nora
De? Vil De bilde mig ind, at De skulde have
foretaget Dem noget modigt for at redde Deres
hustrus liv?

Krogstad
Lovene sp?rger ikke om bev?ggrunde.

Nora
Da m? det v?re nogen meget d?rlige love.

Krogstad
D?rlige eller ikke, - freml?gger jeg dette papir
i retten, s? blir De d?mt efter lovene.

Nora
Det tror jeg aldeles ikke. En datter skulde ikke
have ret til at sk?ne sin gamle d?dssyge fader for
?ngstelser og bekymringer? Skulde ikke en hustru
have ret til at redde sin mands liv? Jeg kender
ikke lovene s? n?je; men jeg er viss p?, at der m?
st? etsteds i dem, at s?dant er tilladt. Og det v¨¦d
ikke De besked om, De, som er sagf?rer? De m?
v?re en d?rlig jurist, herr Krogstad.

Krogstad
Kan s? v?re. Men forretninger, - slige forretninger,
som vi to har med hinanden, - dem tror
De dog vel, jeg forst?r mig p?? Godt. G?r nu hvad
De lyster. Men det siger jeg Dem: blir jeg udst?dt
for anden gang, s? skal De g?re mig selskab.
(Han hilser og g?r ud gennem forstuen.)

Nora
(en stund eftert?nksom; kaster med nakken).
? hvad! - At ville g?re mig bange! S? enfoldig
er jeg da ikke. (giver sig if?rd med at l?gge b?rnenes
t?j sammen; holder snart op.) Men -? - - Nej, men det
er jo umuligt! Jeg gjorde det jo af k?rlighed.
B?rnene
(i d?ren til venstre).
Mamma, nu gik den fremmede mand ud igennem
porten.

Nora
Ja, ja, jeg v¨¦d det. Men tal ikke til nogen om
den fremmede mand. H?rer I det? Ikke til pappa
heller!

B?rnene.
Nej, mamma; men vil du s? lege igen?

Nora
Nej, nej; ikke nu.
B?rnene.
? men, mamma, du loved det jo.

Nora
Ja, men jeg kan ikke nu. G? ind; jeg har s?
meget at g?re. G? ind; g? ind, k?re s?de b?rn.
(hun n?der dem varsomt ind i v?relset og lukker d?ren efter dem.)

Nora
(s?tter sig p? sofaen, tager et broderi og g?r nogle sting, men g?r
snart ist?).
Nej! (kaster broderiet, rejser sig, g?r til forstued?ren og r?ber
ud:) Helene! lad mig f? tr?et ind. (g?r til bordet til
venstre og ?bner bordskuffen; standser atter.) Nej, men det er
jo aldeles umuligt!

Stuepigen
(med grantr?et).
Hvor skal jeg s?tte det, frue?

Nora
Der; midt p? gulvet.

Stuepigen
Skal jeg ellers hente noget?

Nora
Nej, tak; jeg har, hvad jeg beh?ver.
(Pigen, der har sat tr?et fra sig, g?r ud igen.)

Nora
(if?rd med at pynte juletr?et).
Her skal lys - og her skal blomster. - Det
afskyelige menneske! Snak, snak, snak! Der er
ingen ting ivejen. Juletr?et skal blive dejligt. Jeg
vil g?re alt, hvad du har lyst til, Torvald; - jeg
skal synge for dig, danse for dig -
(Helmer, med en pakke papirer under armen, kommer udefra.)

Nora
Ah, - kommer du alt igen?

Helmer
Ja. Har her v?ret nogen?

Nora
Her? Nej.

Helmer
Det var besynderligt. Jeg s? Krogstad g? ud
af porten.

Nora
S?? ? ja, det er sandt, Krogstad var her et
?jeblik.

Helmer
Nora, jeg kan se det p? dig, han har v?ret her
og bedt dig l?gge et godt ord ind for ham.

Nora
Ja.

Helmer
Og det skulde du g?re ligesom af egen drift?
Du skulde fortie for mig, at han havde v?ret her.
Bad han ikke om det ogs??

Nora
Jo, Torvald; men -

Helmer
Nora, Nora, og det kunde du indlade dig p??
F?re samtale med et sligt menneske, og give ham
l?fte p? noget! Og s? ovenik?bet sige mig en
usandhed!

Nora
En usandhed -?

Helmer
Sagde du ikke, at her ingen havde v?ret? (truer
med fingeren.) Det m? aldrig min lille sangfugl g?re
mere. En sangfugl m? have rent n?b at kviddre
med; aldrig falske toner. (tager hende om livet.) Er det
ikke s? det skal v?re? Jo, det vidste jeg nok.
(slipper hende.) Og s? ikke mere om det. (s?tter sig foran
ovnen.) Ah, hvor her er lunt og hyggeligt. (blader lidt
i sine papirer.)

Nora
(besk?ftiget med juletr?et, efter et kort ophold).
Torvald!

Helmer
Ja.

Nora
Jeg gl?der mig s? um?deligt til kostumeballet
hos Stenborgs iovermorgen.

Helmer
Og jeg er um?delig nysg?rrig efter at se, hvad
du vil overraske mig med.

Nora
Ak, det dumme indfald.

Helmer
N??

Nora
Jeg kan ikke finde p? noget, som duer; altsammen
blir s? t?beligt, s? intetsigende.

Helmer
Er lille Nora kommen til den erkendelse?

Nora
(bag hans stol, med armene p? stoleryggen).
Har du meget travlt, Torvald?

Helmer
? -

Nora
Hvad er det for papirer?

Helmer
Banksager.

Nora
Allerede?

Helmer
Jeg har ladet den aftr?dende bestyrelse give
mig fuldmagt til at foretage de forn?dne forandringer
i personalet og i forretningsplanen. Det m? jeg
bruge juleugen til. Jeg vil have alt i orden til nyt?r.

Nora
Det var alts? derfor, at denne stakkers Krogstad
-

Helmer
Hm.

Nora
(fremdeles l?net til stoleryggen, purrer langsomt i hans nakkeh?r).
Hvis du ikke havde havt s? travlt, vilde jeg
have bedt dig om en um?delig stor tjeneste, Torvald.

Helmer
Lad mig h?re. Hvad skulde det v?re?

Nora
Der er jo ingen, der har en s?dan fin smag,
som du. Nu vilde jeg s? gerne se godt ud p?
kostumeballet. Torvald, kunde ikke du tage dig af
mig og bestemme, hvad jeg skal v?re, og hvorledes
min dragt skal v?re indrettet?

Helmer
Aha, er den lille egensindige ude og s?ger en
redningsmand?

Nora
Ja Torvald, jeg kan ikke komme nogen vej
uden din hj?lp.

Helmer
Godt, godt; jeg skal t?nke p? sagen; vi skal
nok finde p? r?d.

Nora
? hvor det er snilt af dig. (g?r atter til juletr?et;
ophold.) Hvor smukt de r?de blomster tar sig ud.-
Men sig mig, er det virkelig s? slemt, det som
denne Krogstad har gjort sig skyldig i?

Helmer
Skrevet falske navne. Har du nogen forestilling
om, hvad det vil sige?

Nora
Kan han ikke have gjort det af n?d?

Helmer
Jo, eller, som s? mange, i ubesindighed. Jeg
er ikke s? hjertel?s, at jeg ubetinget skulde ford?mme
en mand for en s?dan enkeltst?ende handlings
skyld.

Nora
Nej, ikke sandt, Torvald!

Helmer
Mangen en kan moralsk rejse sig igen, hvis han
?bent bekender sin br?de og udst?r sin straf.

Nora
Straf -?

Helmer
Men den vej gik nu ikke Krogstad; han hjalp
sig igennem ved kneb og kunstgreb; og det er dette,
som moralsk har nedbrudt ham.

Nora
Tror du, at det skulde -?

Helmer
T?nk dig blot, hvorledes et s?dant skyldbevidst
menneske m? lyve og hykle og forstille sig til alle
sider, m? g? med maske p? ligeover for sine allern?rmeste,
ja ligeover for sin egen hustru og sine
egne b?rn. Og dette med b?rnene, det er just det
forf?rdeligste, Nora.

Nora
Hvorfor?

Helmer
Fordi en s?dan dunstkreds af l?gn bringer smitte
og sygdomsstof ind i et helt hjems liv. Hvert ?ndedrag,
som b?rnene tager i et s?dant hus, er fyldt
med spirer til noget stygt.

Nora
(n?rmere bag ham).
Er du viss p? det?

Helmer
? k?re, det har jeg tidtnok erfaret som advokat.
N?sten alle tidligt forvorpne mennesker har havt
l?gnagtige m?dre.

Nora
Hvorfor just - m?dre?

Helmer
Det skriver sig hyppigst fra m?drene; men f?dre
virker naturligvis i samme retning; det v¨¦d enhver
sagf?rer meget godt. Og dog har denne Krogstad
g?et derhjemme i hele ?r og forgiftet sine egne b?rn
i l?gn og forstillelse; det er derfor jeg kalder ham
moralsk forkommen. (str?kker h?nderne ud imod hende.) Derfor
skal min s?de lille Nora love mig ikke at tale
hans sag. Din h?nd p? det. N?, n?, hvad er det?
R?k mig h?nden. Se s?. Afgjort alts?. Jeg forsikrer
dig, det vilde v?ret mig umuligt at arbejde
sammen med ham; jeg f?ler bogstavelig et legemligt
ildebefindende i slige menneskers n?rhed.

Nora
(drager h?nden til sig og g?r over p? den anden side af juletr?et).
Hvor varmt her er. Og jeg har s? meget at
bestille.

Helmer
(rejser sig og samler sine papirer sammen).
Ja, jeg f?r ogs? t?nke p? at f? l?st lidt af
dette igennem f?r bordet. Din dragt skal jeg ogs?
t?nke p?. Og noget til at h?nge i guldpapir p?
juletr?et, har jeg kanske ogs? i beredskab. (l?gger
h?nden p? hendes hoved.) ? du min velsignede lille sangfugl.
(han g?r ind i sit v?relse og lukker d?ren efter sig.)

Nora
(sagte, efter en stilhed).
? hvad! det er ikke s?. Det er umuligt. Det
m? v?re umuligt.

Barnepigen
(i d?ren til venstre).
De sm? beer s? vakkert om de m? komme ind
til mamma.

Nora
Nej, nej, nej; slip dem ikke ind til mig! V?r
hos dem du, Anne-Marie.

Barnepigen
Ja, ja, frue.
(lukker d?ren.)

Nora
(bleg af r?dsel).
Ford?rve mine sm? b?rn -! Forgifte hjemmet?
(kort ophold; hun h?ver nakken.) Dette er ikke sandt. Dette
er aldrig i evighed sandt.

ANDEN AKT.
(Samme stue. Oppe i krogen ved pianofortet st?r juletr?et, plukket,
forpjusket og med nedbr?ndte lysestumper. Noras ydert?j ligger p? sofaen.)
(Nora, alene i stuen, g?r urolig omkring; tilsidst standser hun ved sofaen
og tager sin k?be.)

Nora
(slipper k?ben igen).
Nu kom der nogen! (mod d?ren; lytter.) Nej, - der
er ingen. Naturligvis - der kommer ingen idag,
f?rste juledag; - og ikke imorgen heller. - Men
kanske - (?bner d?ren og ser ud.) Nej; ingenting i brevkassen;
ganske tom. (g?r fremover gulvet.) ? tosseri!
Han g?r naturligvis ikke alvor af det. Der kan jo
ikke ske noget sligt. Det er umuligt. Jeg har jo
tre sm? b?rn.
(Barnepigen, med en stor pap?ske, kommer fra v?relset til venstre.)

Barnepigen
Jo, endelig fandt jeg da ?sken med maskeradekl?derne.

Nora
Tak; s?t den p? bordet.

Barnepigen
(g?r s?).
Men de er nok sv?rt i uorden.

Nora
? gid jeg kunde rive dem i hundred tusend
stykker!

Barnepigen
Bevares; de kan godt s?ttes istand; bare lidt
t?lmodighed.

Nora
Ja, jeg vil g? hen og f? fru Linde til at
hj?lpe mig.

Barnepigen
Nu ud igen? I dette stygge vejr? Fru Nora
fork?ler sig, - blir syg.

Nora
?, det var ikke det v?rste. - Hvorledes har
b?rnene det?

Barnepigen
De stakkers sm?kryb leger med julegaverne,
men -

Nora
Sp?r de tidt efter mig?

Barnepigen
De er jo s? vant til at ha'e mamma om sig.

Nora
Ja men, Anne-Marie, jeg kan ikke herefter v?re
s? meget sammen med dem som f?r.

Barnepigen
N?, sm?b?rn v?nner sig til alleting.

Nora
Tror du det? Tror du, de vilde glemme sin
mamma, hvis hun var ganske borte?

Barnepigen
Bevares; - ganske borte!

Nora
H?r, sig mig, Anne-Marie, - det har jeg s?
ofte t?nkt p?, - hvorledes kunde du b?re over dit
hjerte at s?tte dit barn ud til fremmede?

Barnepigen
Men det m?tte jeg jo, n?r jeg skulde v?re
amme for lille Nora.

Nora
Ja men at du vilde det?

Barnepigen
N?r jeg kunde f? en s? god plads? En fattig
pige, som er kommen i ulykke, m? v?re glad til.
For det slette menneske gjorde jo ingenting for mig.

Nora
Men din datter har da visst glemt dig.

Barnepigen
? nej s?m?n har hun ikke. Hun skrev da til
mig, b?de da hun gik til presten og da hun var
blevet gift.

Nora
(tager hende om halsen).
Du gamle Anne-Marie, du var en god moder
for mig, da jeg var liden.

Barnepigen
Lille Nora, stakker, havde jo ingen anden mor
end jeg.

Nora
Og hvis de sm? ingen anden havde, s? v¨¦d jeg
nok, at du vilde -. Snak, snak, snak. (?bner ?sken.)
G? ind til dem. Nu m? jeg -. Imorgen skal du
f? se, hvor dejlig jeg skal bli.

Barnepigen
Ja, der blir s?m?n ingen p? hele ballet s? dejlig
som fru Nora.
(hun g?r ind i v?relset til venstre.)

Nora
(begynder at pakke ud af ?sken, men kaster snart det hele fra sig).
?, hvis jeg turde g? ud. Hvis bare ingen kom.
Hvis her bare ikke h?ndte noget herhjemme imens.
Dum snak; der kommer ingen. Bare ikke t?nke.
B?rste af muffen. Dejlige handsker, dejlige handsker.
Sl? det hen; sl? det hen! En, to, tre, fire, fem,
sex - (skriger:) Ah, der kommer de - (vil imod d?ren,
men st?r ubeslutsom.)
(Fru Linde kommer fra forstuen, hvor hun har skilt sig ved ydert?jet.)

Nora
?, er det dig, Kristine. Der er vel ingen andre
derude? - Hvor det var godt, at du kom.

Fru Linde
Jeg h?rer, du har v?ret oppe og spurgt efter mig.

Nora
Ja, jeg gik just forbi. Der er noget, du endelig
m? hj?lpe mig med. Lad os s?tte os her i sofaen.
Se her. Der skal v?re kostumebal imorgenaften
ovenp? hos konsul Stenborgs, og nu vil Torvald, at
jeg skal v?re neapolitansk fiskerpige og danse Tarantella,
for den l?rte jeg p? Capri.

Fru Linde
Se, se; du skal give en hel forestilling?

Nora
Ja Torvald siger, jeg b?r g?re det. Se, her har
jeg dragten; den lod Torvald sy til mig dernede;
men nu er det altsammen s? forrevet, og jeg v¨¦d
slet ikke -

Fru Linde
? det skal vi snart f? istand; det er jo ikke
andet end bes?tningen, som er g?et lidt l?s hist og
her. N?l og tr?d? N?, her har vi jo, hvad vi beh?ver.

Nora
? hvor det er snilt af dig.

Fru Linde
(syr).
S? du skal alts? v?re forkl?dt imorgen, Nora?
V¨¦d du hvad, - da kommer jeg hen et ?jeblik og
ser dig pyntet. Men jeg har jo rent glemt at takke
dig for den hyggelige aften ig?r.

Nora
(rejser sig og g?r bortover gulvet).
? ig?r synes jeg ikke her var s? hyggeligt,
som det plejer. - Du skulde kommet lidt f?r til
byen, Kristine. - Ja, Torvald forst?r rigtignok at
g?re hjemmet fint og dejligt.

Fru Linde
Du ikke mindre, t?nker jeg; du er vel ikke for
ingenting din faders datter. Men sig mig, er doktor
Rank altid s? nedstemt som ig?r?

Nora
Nej, ig?r var det sv?rt p?faldende. Men han
b?rer forresten p? en meget farlig sygdom. Han
har t?ring i rygmarven, stakker. Jeg skal sige dig,
hans fader var et v?mmeligt menneske, som holdt
elskerinder og s?dant noget; og derfor blev s?nnen
sygelig fra barndommen af, forst?r du.

Fru Linde
(lar syt?jet synke).
Men k?reste, bedste Nora, hvor f?r du sligt
at vide?

Nora
(spadserer).
Pyt, - n?r man har tre b?rn, s? f?r en undertiden
bes?g af - af fruer, som er s? halvvejs l?gekyndige;
og de fort?ller en jo et og andet.

Fru Linde
(syr igen; kort taushed).
Kommer doktor Rank hver dag her i huset?

Nora
Hver evige dag. Han er jo Torvalds bedste
ungdomsven, og min gode ven ogs?. Doktor Rank
h?rer ligesom huset til.

Fru Linde
Men sig mig du: er den mand fuldt oprigtig?
Jeg mener, vil han ikke gerne sige folk behageligheder?

Nora
Nej tvertimod. Hvor falder du p? det?

Fru Linde
Da du ig?r forestilled mig for ham, forsikred
han, at han ofte havde h?rt mit navn her i huset;
men siden m?rked jeg, at din mand slet ikke havde
noget begreb om, hvem jeg egentlig var. Hvor kunde
s? doktor Rank -?

Nora
Jo, det er ganske rigtigt, Kristine. Torvald holder
jo s? ubeskrivelig meget af mig; og derfor vil han
eje mig ganske alene, som han siger. I den f?rste
tid blev han ligesom skinsyg bare jeg n?vnte nogen
af de k?re mennesker derhjemme. S? lod jeg det
naturligvis v?re. Men med doktor Rank taler jeg
tidt om sligt noget; for han vil gerne h?re p? det,
ser du.

Fru Linde
H?r her, Nora; du er i mange stykker som et
barn endnu; jeg er jo adskilligt ?ldre end du, og
har lidt mere erfaring. Jeg vil sige dig noget: du
skulde se at komme ud af dette her med doktor

Rank

Nora
Hvad for noget skulde jeg se at komme ud af?

Fru Linde
B?de af det ene og af det andet, synes jeg.
Ig?r snakked du noget om en rig beundrer, som
skulde skaffe dig penge -

Nora
Ja en, som ikke er til - desv?rre. Men hvad s??

Fru Linde
Har doktor Rank formue?

Nora
Ja, det har han.

Fru Linde
Og ingen at s?rge for?

Nora
Nej, ingen; men -?

Fru Linde
Og han kommer hver dag her i huset?

Nora
Ja, det h?rer du jo.

Fru Linde
Men hvor kan den fine mand v?re s? p?g?ende?

Nora
Jeg forst?r dig aldeles ikke.

Fru Linde
Forstil dig nu ikke, Nora. Tror du ikke jeg
sk?nner, hvem du har l?nt de tolv hundrede specier af?

Nora
Er du fra sans og samling? Kan du t?nke dig
noget sligt! En ven af os, som kommer her hver
eneste dag! Hvilken frygtelig pinlig stilling vilde
ikke det v?re?

Fru Linde
Alts? virkelig ikke ham?

Nora
Nej, det forsikrer jeg dig. Det har aldrig et
?jeblik kunnet falde mig ind -. Han havde heller
ingen penge at l?ne bort dengang; han arved f?rst
bagefter.

Fru Linde
N?, det tror jeg var et held for dig, min k?re

Nora

Nora
Nej, det kunde da aldrig falde mig ind at bede
doktor Rank -. Forresten er jeg ganske viss p?,
at dersom jeg bad ham -

Fru Linde
Men det g?r du naturligvis ikke.

Nora
Nej, naturligvis. Jeg synes ikke, jeg kan t?nke
mig, at det skulde bli n?dvendigt. Men jeg er ganske
sikker p?, at dersom jeg talte til doktor Rank -

Fru Linde
Bag din mands ryg?

Nora
Jeg m? ud af det andet; det er ogs? bag hans
ryg. Jeg m? ud af dette her.

Fru Linde
Ja, ja, det sagde jeg ogs? ig?r; men -

Nora
(g?r op og ned).
En mand kan meget bedre klare sligt noget,
end et fruentimmer -

Fru Linde
Ens egen mand, ja.

Nora
Sniksnak. (standser.) N?r en betaler alt, hvad en
skylder, s? f?r en jo sit g?ldsbevis tilbage?

Fru Linde
Ja, det forst?r sig.

Nora
Og kan rive det i hundrede tusend stykker og
br?nde det op, - det ?kle skidne papir!

Fru Linde
(ser stivt p? hende, l?gger syt?jet fra sig og rejser sig langsomt).
Nora, du skjuler noget for mig.

Nora
Kan du se det p? mig?

Fru Linde
Der er h?ndt dig noget siden ig?r morges.
Nora, hvad er det for noget?

Nora
(imod hende).
Kristine! (lytter.) Hys! Nu kom Torvald hjem.
Se her; s?t dig ind til b?rnene s?l?nge. Torvald
t?ler ikke at se skr?dders?m. Lad Anne-Marie
hj?lpe dig.

Fru Linde
(samler en del af sagerne sammen).
Ja, ja, men jeg g?r ikke herfra, f?r vi har talt
oprigtigt sammen.
(Hun g?r ind til venstre; i det samme kommer Helmer fra forstuen.)

Nora
(g?r ham im?de).
?, hvor jeg har ventet p? dig, k?re Torvald.

Helmer
Var det sypigen -?

Nora
Nej, det var Kristine; hun hj?lper mig at g?re
min dragt istand. Du kan tro, jeg skal komme til
at tage mig ud.

Helmer
Ja, var det ikke et ganske heldigt indfald af mig?

Nora
Pr?gtigt! Men er jeg ikke ogs? snil, at jeg
f?jer dig?

Helmer
(tager hende under hagen).
Snil - fordi du f?jer din mand? N?, n?, du
lille galning, jeg v¨¦d nok, du mente det ikke s?.
Men jeg vil ikke forstyrre dig; du skal vel pr?ve,
kan jeg tro.

Nora
Og du skal vel arbejde?

Helmer
Ja; (viser en pakke papirer.) Se her. Jeg har v?ret
nede i banken -
(vil g? ind i sit v?relse.)

Nora
Torvald.

Helmer
(standser).
Ja.

Nora
Hvis nu din lille ekorn bad dig rigtig inderlig
vakkert om en ting -?

Helmer
Hvad s??

Nora
Vilde du s? g?re det?

Helmer
F?rst m? jeg naturligvis vide, hvad det er.

Nora
Ekornen skulde l?be omkring og g?re spillopper,
hvis du vilde v?re snil og f?jelig.

Helmer
Frem med det da.

Nora
L?rkefuglen skulde kvidre i alle stuerne, b?de
h?jt og lavt -

Helmer
? hvad, det g?r jo l?rkefuglen alligevel.

Nora
Jeg skulde lege alfepige og danse for dig i
m?neskinnet, Torvald.

Helmer
Nora, - det er dog vel aldrig det, du slog p?
imorges?

Nora
(n?rmere).
Jo, Torvald, jeg beer dig s? b?nligt!

Helmer
Og du har virkelig mod til at rippe den sag
op igen?

Nora
Ja, ja, du m? f?je mig; du m? lade Krogstad
f? beholde sin post i banken.

Helmer
Min k?re Nora, hans post har jeg bestemt for
fru Linde.

Nora
Ja, det er um?delig snilt af dig; men du kan
jo bare afskedige en anden kontorist istedetfor Krogstad.

Helmer
Dette er dog en utrolig egensindighed! Fordi
du g?r hen og gir et ubet?nksomt l?fte om at tale
for ham, s? skulde jeg -!

Nora
Det er ikke derfor. Torvald. Det er for din
egen skyld. Dette menneske skriver jo i de styggeste
aviser; det har du selv sagt. Han kan g?re dig s?
usigelig meget ondt. Jeg har en s?dan d?delig angst
for ham -

Helmer
Aha, jeg forst?r; det er gamle erindringer, som
skr?mmer dig op.

Nora
Hvad mener du med det?

Helmer
Du t?nker naturligvis p? din fader.

Nora
Ja; ja vel. Husk bare p?, hvorledes ondskabsfulde
mennesker skrev i aviserne om pappa og bagtalte
ham s? grueligt. Jeg tror, de havde f?et ham
afsat, hvis ikke departementet havde sendt dig derhen
for at se efter, og hvis ikke du havde v?ret s?
velvillig og s? hj?lpsom imod ham.

Helmer
Min lille Nora, der er en betydelig forskel mellem
din fader og mig. Din fader var ingen uangribelig
embedsmand. Men det er jeg; og det h?ber
jeg, at jeg skal blive ved at v?re s?l?nge jeg st?r
i min stilling.

Nora
?, der er ingen, som v¨¦d, hvad onde mennesker
kan finde p?. Nu kunde vi f? det s? godt, s? roligt
og lykkeligt her i vort fredelige og sorgl?se hjem,
- du og jeg og b?rnene, Torvald! Derfor er det,
at jeg beer dig s? inderligt -

Helmer
Og just ved at g? i forb?n for ham g?r du mig
det umuligt at beholde ham. Det er allerede bekendt
i banken, at jeg vil afskedige Krogstad. Skulde det
nu rygtes, at den nye bankdirekt?r havde ladet sig
omstemme af sin kone -

Nora
Ja hvad s? -?

Helmer
Nej naturligvis; n?r bare den lille egensindige
kunde f? sin vilje -. Jeg skulde g? hen og g?re
mig latterlig for hele personalet, - bringe folk p?
den tanke, at jeg var afh?ngig af alskens fremmede
indflydelser? Jo, du kan tro, jeg vilde snart komme
til at spore f?lgerne! Og desuden, - der er en omst?ndighed,
som g?r Krogstad aldeles umulig i banken,
s? l?nge jeg st?r som direkt?r.

Nora
Hvad er det for noget?

Helmer
Hans moralske br?st kunde jeg kanske i n?dsfald
have overset -

Nora
Ja, ikke sandt, Torvald?

Helmer
Og jeg h?rer, han skal v?re ganske brugbar
ogs?. Men han er en ungdomsbekendt af mig. Det
er et af disse overilede bekendtskaber, som man s?
mangen gang senere hen i livet generes af. Ja jeg
kan gerne sige dig det lige ud: vi er dus. Og dette
taktl?se menneske l?gger slet ikke skjul p? det, n?r
andre er tilstede. Tvertimod, - han tror, at det berettiger
ham til en famili?r tone imod mig; og s?
trumfer han hvert ?jeblik ud med sit: du, du Helmer.
Jeg forsikrer dig, det virker h?jst pinligt p? mig.
Han vilde g?re mig min stilling i banken ut?lelig.

Nora
Torvald, alt dette mener du ikke noget med.

Helmer
Ja s?? Hvorfor ikke?

Nora
Nej, for dette her er jo bare sm?lige hensyn.

Helmer
Hvad er det, du siger? Sm?lig? Synes du, jeg
er sm?lig!

Nora
Nej, tvertimod, k?re Torvald; og just derfor -

Helmer
Lige meget; du kalder mine bev?ggrunde sm?lige;
s? m? jeg vel ogs? v?re det. Sm?lig! Ja s?!
- N?, dette skal tilforladelig f? en ende. (g?r til forstued?ren
og r?ber.) Helene!

Nora
Hvad vil du?

Helmer
(s?ger imellem sine papirer).
En afg?relse.
(Stuepigen kommer ind.)

Helmer
Se her; tag dette brev; g? ned med det straks.
F? fat i et bybud og lad ham bes?rge det. Men
hurtigt. Öйú¾º²ÂÍø_Öйú×ã²ÊÍø-×ãÇòÍƼön st?r udenp?. Se, der er penge.

Stuepigen
Godt.
(hun g?r med brevet.)

Helmer
(l?gger papirerne sammen).
Se s?, min lille fru stivnakke.

Nora
(?ndel?s).
Torvald, - hvad var det for et brev?

Helmer
Krogstads opsigelse.

Nora
Kald det tilbage, Torvald! Det er endnu tid.
?, Torvald, kald det tilbage! G?r det for min skyld;
- for din egen skyld; for b?rnenes skyld! H?rer
du, Torvald; g?r det! Du v¨¦d ikke, hvad dette kan
bringe over os alle.

Helmer
For sent

Nora
Ja, for sent.

Helmer
K?re Nora, jeg tilgiver dig denne angst, som
du her g?r i, sk?nt den igrunden er en forn?rmelse
imod mig. Jo, det er! Eller er det kanske ikke en
forn?rmelse at tro, at jeg skulde v?re bange for
en forkommen vinkelskrivers h?vn? Men jeg tilgiver
dig det alligevel, fordi det s? smukt vidner om din
store k?rlighed til mig. (tager hende i sine arme.) S?ledes
skal det v?re, min egen elskede Nora. Lad s?
komme, hvad der vil. N?r det rigtig g?lder, kan
du tro, jeg har b?de mod og kr?fter. Du skal se,
jeg er mand for at tage alt p? mig.

Nora
(skr?kslagen).
Hvad mener du med det?

Helmer
Alt, siger jeg -

Nora
(fattet).
Det skal du aldrig i evighed g?re.

Helmer
Godt; s? deler vi, Nora, - som mand og hustru.
Det er, som det skal v?re. (k?ler for hende.) Er du nu
forn?jet? S?, s?, s?; ikke disse forskr?mte due?jne.
Det er jo altsammen ikke andet end de tommeste
indbildninger. - Nu skulde du spille Tarantellaen
igennem og ?ve dig med tamburinen. Jeg s?tter
mig i det indre kontor og lukker mellemd?ren, s?
h?rer jeg ingenting; du kan g?re al den larm du
vil. (vender sig i d?ren.) Og n?r Rank kommer, s? sig
ham, hvor han kan finde mig.
(han nikker til hende, g?r med sine papirer ind i sit v?relse og lukker
efter sig.)

Nora
(forvildet af angst, st?r som fastnaglet, hvisker).
Han var istand til at g?re det. Han g?r det.
Han g?r det, trods alt i verden. - Nej, aldrig i evighed
dette! F?r alt andet! Redning -! En udvej -
(det ringer i forstuen.) Doktor Rank -! F?r alt andet!
F?r alt, hvad det s? skal v?re!
(hun stryger sig over ansigtet, griber sig sammen og g?r hen og ?bner
d?ren til forstuen. Doktor Rank st?r derude og h?nger sin peltsfrakke
op. Under det f?lgende begynder det at m?rkne.)

Nora
Goddag, doktor Rank. Jeg kendte Dem p? ringningen.
Men De skal ikke g? ind til Torvald nu;
for jeg tror, han har noget at bestille.

Rank
Og De?

Nora
(idet han g?r ind i stuen og hun lukker d?ren efter ham).
? det v¨¦d De nok, - for Dem har jeg altid
en stund tilovers.

Rank
Tak for det. Det skal jeg g?re brug af s?
l?nge jeg kan.

Nora
Hvad mener De med det? S? l?nge De kan?

Rank
Ja. Forskr?kker det Dem?

Nora
N?, det er et s? underligt udtryk. Skulde der
da indtr?ffe noget?

Rank
Der vil indtr?ffe det, som jeg l?nge har v?ret
forberedt p?, Men jeg trode rigtignok ikke, at det
skulde komme s? snart.

Nora
(griber efter hans arm).
Hvad er det, De har f?et at vide? Doktor
Rank, De skal sige mig det!


Rank
(s?tter sig ved ovnen).
Med mig g?r det nedover. Det er ikke noget
at g?re ved.

Nora
(?nder lettet).
Er det Dem -?

Rank
Hvem ellers? Det kan ikke nytte at lyve for
sig selv. Jeg er den miserableste af alle mine
patienter, fru Helmer. I disse dage har jeg foretaget
et generalopg?r af min indre status. Bankerot.
Inden en m?ned ligger jeg kanske og r?dner oppe
p? kirkeg?rden.

Nora
? fy, hvor stygt De taler.

Rank
Tingen er ogs? forbandet styg. Men det v?rste
er, at der vil g? s? megen anden styghed forud.
Der st?r nu bare en eneste unders?gelse tilbage;
n?r jeg er f?rdig med den, s? v¨¦d jeg s? omtrent,
hvad tid opl?sningen begynder. Der er noget, jeg
vil sige Dem. Helmer har i sin fine natur en s?
udpr?get modbydelighed mod alt, hvad der er h?sligt.
Jeg vil ikke ha'e ham i mit sygev?relse -

Nora
? men doktor Rank -

Rank
Jeg vil ikke ha'e ham der. P? ingen m?de.
Jeg st?nger min d?r for ham. - S? snart jeg har
f?et fuld visshed for det v?rste, sender jeg Dem mit
visitkort med et sort kors p?, og da v¨¦d De, at nu
er ?del?ggelsens vederstyggelighed begyndt.

Nora
Nej, idag er De da rent urimelig. Og jeg, som
s? gerne vilde, at De skulde have v?ret i rigtig
godt lune.

Rank
Med d?den i h?nderne? - Og s?ledes at b?de
for en andens skyld. Er der retf?rdighed i dette?
Og i hver eneste familje r?der der p? en eller anden
m?de en slig, ub?nh?rlig geng?ldelse -

Nora
(holder for ?rene).
Sniksnak! Lystig; lystig!

Rank
Ja, det er mins?l ikke andet, end til at le ad,
det hele. Min arme, uskyldige rygrad m? svie for
min faders lystige l?jtnantsdage.

Nora
(ved bordet til venstre).
Han var jo s? henfalden til asparges og g?seleverpostejer.
Var det ikke s??

Rank
Jo; og til tr?fler.

Nora
Ja tr?fler, ja. Og s? til ?sters, tror jeg?

Rank
Ja ?sters, ?sters; det forst?r sig.

Nora
Og s? al den portvin og champagne til. Det
er s?rgeligt, at alle disse l?kre ting skal sl? sig p?
benraden.

Rank
Is?r at de skal sl? sig p? en ulykkelig benrad,
som ikke har f?et det mindste godt af dem.

Nora
Ak ja, det er nu det allers?rgeligste.

Rank
(ser forskende p? hende).
Hm -

Nora
(lidt efter).
Hvorfor smilte De?

Rank
Nej, det var Dem, som lo.

Nora
Nej, det var Dem, som smilte, doktor Rank!

Rank
(rejser sig).
De er nok en st?rre sk?lm, end jeg havde t?nkt.

Nora
Jeg er s? opsat p? galskaber idag.

Rank
Det lader til.

Nora
(med begge h?nder p? hans skuldre).
K?re, k?re doktor Rank, De skal ikke d? fra
Torvald og mig.

Rank
? det savn vilde De s?m?n let forvinde. Den,
som g?r bort, glemmes snart.

Nora
(ser angst p? ham).
Tror De det?

Rank
Man slutter nye forbindelser, og s? -

Nora
Hvem slutter nye forbindelser?

Rank
Det vil b?de De og Helmer g?re, n?r jeg er
v?k. De selv er allerede i god gang, synes jeg.
Hvad skulde denne fru Linde her ig?raftes?

Nora
Aha - De er dog vel aldrig skinsyg p? den
stakkers Kristine?

Rank
Jo, jeg er. Hun vil blive min efterf?lgerske her
i huset. N?r jeg har f?et forfald, skal kanske dette
fruentimmer -

Nora
Hys; tal ikke s? h?jt; hun er derinde.

Rank
Idag ogs?? Ser De vel.

Nora
Bare for at sy p? min dragt. Herregud, hvor
urimelig De er. (s?tter sig p? sofaen.) V?r nu snil, doktor
Rank; imorgen skal De f? se, hvor smukt jeg skal
danse; og da skal De forestille Dem, at jeg g?r
det bare for Deres skyld, - ja, og s? naturligvis
for Torvalds; - det forst?r sig. (tager forskellige sager
ud af ?sken.) Doktor Rank; s?t Dem her, s? skal jeg
vise Dem noget.

Rank
(s?tter sig).
Hvad er det?

Nora
Se her. Se!

Rank
Silkestr?mper.

Nora
K?dfarvede. Er ikke de dejlige? Ja, nu er her
s? m?rkt; men imorgen -. Nej, nej, nej; De f?r
bare se fodbladet. ? jo, De kan s?m?n gerne f?
se oventil ogs?.

Rank
Hm -

Nora
Hvorfor ser De s? kritisk ud? Tror De kanske
ikke de passer?

Rank
Det kan jeg umuligt ha'e nogen begrundet formening
om.

Nora
(ser et ?jeblik p? ham).
Fy skam Dem. (sl?r ham let p? ?ret med str?mperne.)
Det skal De ha'e.
(pakker dem atter sammen.)

Rank
Og hvad er det s? for andre herligheder, jeg
skal f? se?

Nora
De f?r ikke se en smule mere; for De er
uskikkelig.
(hun nynner lidt og leder mellem sagerne.)


Rank
(efter en kort taushed).
N?r jeg sidder her s?ledes ganske fortrolig
sammen med Dem, s? begriber jeg ikke - nej, jeg
fatter det ikke - hvad der skulde blevet af mig,
hvis jeg aldrig var kommen her i huset.

Nora
(smiler).
Jo, jeg tror nok, at De igrunden hygger Dem
ganske godt hos os.

Rank
(sagtere, ser hen for sig).
Og s? at skulle g? fra det altsammen -

Nora
Sniksnak; De g?r ikke fra det.

Rank
(som f?r).
- og ikke kunne efterlade sig et fattigt takkens
tegn engang; knapt nok et flygtigt savn, - ikke
andet, end en ledig plads, som kan udfyldes af den
f?rste den bedste.

Nora
Og hvis jeg nu bad Dem om -? Nej -

Rank
Om hvad?

Nora
Om et stort bevis p? Deres venskab -

Rank
Ja, ja?

Nora
Nej, jeg mener, - om en um?delig stor tjeneste -

Rank
Vilde De virkelig for en gangs skyld g?re mig
s? lykkelig?

Nora
?, de v¨¦d jo slet ikke, hvad det er.

Rank
Nu godt; s? sig det.

Nora
Nej men jeg kan ikke, doktor Rank; det er
noget s? urimelig meget, - b?de et r?d og en hj?lp
og en tjeneste -

Rank
S? meget desto bedre. Det er mig ufatteligt,
hvad De kan mene. Men s? tal dog. Har jeg da
ikke Deres fortrolighed?

Nora
Jo, det har De som ingen anden. De er min
troeste og bedste ven, det v¨¦d jeg nok. Derfor vil
jeg ogs? sige Dem det. Nu vel da, doktor Rank;
der er noget, som De m? hj?lpe mig at forhindre.
De v¨¦d, hvor inderligt, hvor ubeskrivelig h?jt Torvald
elsker mig; aldrig et ?jeblik vilde han bet?nke sig
p? at give sit liv hen for min skyld.

Rank
(b?jet mod hende).
Nora, - tror De da, at han er den eneste -?

Nora
(med et let ryk).
Som -?

Rank
Som gladelig gav sit liv hen for Deres skyld.

Nora
(tungt).
Ja s?.

Rank
Jeg har svoret ved mig selv, at De skulde vide
det, f?r jeg gik bort. En bedre lejlighed vilde jeg
aldrig finde. - Ja, Nora, nu v¨¦d De det. Og nu v¨¦d
De alts? ogs?, at til mig kan De betro Dem, som
til ingen anden.

Nora
(rejser sig; j?vnt og roligt).
Lad mig slippe frem.

Rank
(g?r plads for hende, men bliver siddende).
Nora -

Nora
(i d?ren til forstuen).
Helene, bring lampen ind. - (g?r hen imod ovnen.)
Ak, k?re doktor Rank, dette her var virkelig stygt
af Dem.

Rank
(rejser sig).
At jeg har elsket Dem fuldt s? inderligt, som
nogen anden? Var det stygt?

Nora
Nej, men at De g?r hen og siger mig det.
Det var jo slet ikke n?dvendigt -

Rank
Hvad mener De? Har De da vidst -?
(Stuepigen kommer ind med lampen, s?tter den p? bordet og g?r ud igen.)

Rank
Nora, - fru Helmer -, jeg sp?r Dem, har De
vidst noget?

Nora
? hvad v¨¦d jeg, hvad har jeg vidst eller ikke
vidst? Jeg kan virkelig ikke sige Dem -. At De
kunde v?re s? klodset, doktor Rank! Nu var alting
s? godt.

Rank
N?, De har ialtfald nu visshed for, at jeg st?r
Dem til r?dighed med liv og sj?l. Og vil De s?
tale ud.

Nora
(ser p? ham).
Efter dette?

Rank
Jeg beer Dem, lad mig f? vide hvad det er.

Nora
Ingenting kan De f? vide nu.

Rank
Jo, jo. S?ledes m? De ikke straffe mig. Lad
mig f? lov til at g?re for Dem, hvad der st?r i
menneskelig magt.

Nora
Nu kan De ingenting g?re for mig. - Forresten
beh?ver jeg visst ikke nogen hj?lp. De skal se, det
er bare indbildninger altsammen. Ja visst er det
s?. Naturligvis! (s?tter sig i gyngestolen, ser p? ham, smiler.)
Jo, De er rigtignok en net herre, doktor Rank.
Synes De ikke, De skammer Dem, nu lampen er
kommen ind?

Rank
Nej; egentlig ikke! Men jeg skal kanske g? -
for stedse?

Nora
Nej, det skal De da rigtignok ikke g?re. De
skal naturligvis komme her som f?r. De v¨¦d jo godt,
Torvald kan ikke undv?re Dem.

Rank
Ja, men De?

Nora
?, jeg synes altid her blir s? uhyre forn?jeligt,
n?r De kommer.

Rank
Det er just det, som lokked mig ind p? et vildspor.
De er mig en g?de. Mangengang har det forekommet
mig, at De n?sten liges? gerne vilde v?re
sammen med mig, som med Helmer.

Nora
Ja, ser De, der er jo nogle mennesker, som man
holder mest af, og andre mennesker, som man n?sten
helst vil v?re sammen med.

Rank
? ja, der er noget i det.

Nora
Da jeg var hjemme, holdt jeg naturligvis mest
af pappa. Men jeg syntes altid det var s? um?delig
morsomt, n?r jeg kunde stj?le mig ned i pigekammeret;
for de vejleded mig ikke en smule; og s?
talte de altid s? meget forn?jeligt sig imellem.

Rank
Aha; det er alts? dem, jeg har afl?st.

Nora
(springer op og hen til ham).
?, k?re, snille doktor Rank, det mente jeg jo
slet ikke. Men De kan vel sk?nne, at det er med
Torvald ligesom med pappa -
(Stuepigen kommer fra forstuen.)

Stuepigen
Frue!
(hvisker og r?kker hende et kort.)

Nora
(kaster et ?je p? kortet).
Ah!
(stikker det i lommen.)

Rank
Noget galt p? f?rde?

Nora
Nej, nej, p? ingen m?de; det er bare noget -;
det er min nye dragt -

Rank
Hvorledes? Der ligger jo Deres dragt.

Nora
?, ja den; men det er en anden; jeg har bestilt
den -; Torvald m? ikke vide det -

Rank
Aha, der har vi alts? den store hemmelighed.

Nora
Ja visst; g? bare ind til ham; han sidder i det
indre v?relse; hold ham op s? l?nge -

Rank
V?r rolig; han skal ikke slippe fra mig.
(han g?r ind i Helmers v?relse.)

Nora
(til pigen).
Og han st?r og venter i k?kkenet?

Stuepigen
Ja, han kom op bagtrappen -

Nora
Men sagde du ham ikke, at her var nogen?

Stuepigen
Jo, men det hjalp ikke.

Nora
Han vilde ikke g? igen?

Stuepigen
Nej, han g?r ikke, f?r han f?r talt med fruen.

Nora
S? lad ham komme ind; men sagte. Helene,
du m? ikke sige det til nogen; det er en overraskelse
for min mand.

Stuepigen
Ja, ja, jeg forst?r nok -
(hun g?r ud.)

Nora
Det forf?rdelige sker. Det kommer alligevel.
Nej, nej, nej, det kan ikke ske; det skal ikke ske.
(hun g?r hen og skyder skodden for Helmers d?r.)
(Stuepigen ?bner forstued?ren for sagf?rer Krogstad og lukker igen
efter ham. Han er kl?dt i rejsepelts, yderst?vler og skindhue.)

Nora
(hen imod ham).
Tal sagte; min mand er hjemme.

Krogstad
N?, lad ham det.

Nora
Hvad vil De mig?

Krogstad
F? vide besked om noget.

Nora
S? skynd Dem. Hvad er det?

Krogstad
De v¨¦d vel, at jeg har f?et min opsigelse.

Nora
Jeg kunde ikke forhindre det, herr Krogstad.
Jeg har k?mpet til det yderste for Deres sag; men
det hjalp ikke noget.

Krogstad
Har Deres mand s? liden k?rlighed til Dem?
Han v¨¦d, hvad jeg kan uds?tte Dem for, og alligevel
vover han -

Nora
Hvor kan De t?nke, at han har f?et det at
vide?

Krogstad
? nej, jeg t?nkte det nu heller ikke. Det ligned
slet ikke min gode Torvald Helmer at vise s? meget
mandsmod -

Nora
Herr Krogstad, jeg kr?ver agtelse for min mand.

Krogstad
Bevares, al skyldig agtelse. Men siden fruen
holder dette her s? ?ngstelig skjult, s? t?r jeg vel
antage, at De ogs? har f?t lidt bedre oplysning end
ig?r, om hvad De egentlig har gjort?

Nora
Mere, end De nogensinde kunde l?re mig.

Krogstad
Ja, slig en d?rlig jurist som jeg -

Nora
Hvad er det, De vil mig?

Krogstad
Bare se, hvorledes det stod til med Dem, fru
Helmer. Jeg har g?et og t?nkt p? Dem hele dagen.
En inkassator, en vinkelskriver, en - n? en, som
jeg, har ogs? lidt af det, som kaldes for hjertelag,
ser De.

Nora
S? vis det; t?nk p? mine sm? b?rn.

Krogstad
Har De og Deres mand t?nkt p? mine? Men
det kan nu v?re det samme. Det var bare det jeg
vilde sige Dem, at De ikke beh?ver at tage denne
sag altfor alvorligt. Der vil ikke for det f?rste ske
nogen p?tale fra min side.

Nora
? nej; ikke sandt; det vidste jeg nok.

Krogstad
Det hele kan jo ordnes i al mindelighed; det
beh?ver slet ikke at komme ud iblandt folk; det blir
bare imellem os tre.

Nora
Min mand m? aldrig f? noget at vide om dette.

Krogstad
Hvorledes vil De kunne forhindre det? Kan De
kanske betale, hvad der st?r til rest?

Nora
Nej, ikke nu straks.

Krogstad
Eller har De kanske udvej til at rejse penge
en af dagene?

Nora
Ingen udvej, som jeg vil g?re brug af.

Krogstad
Ja, det vilde nu ikke have nyttet Dem noget
alligevel. Om De s? stod her med aldrig s? mange
kontanter i h?nden, s? fik De ikke Deres forskrivning
ifra mig for det.

Nora
S? forklar mig da, hvad De vil bruge den til.

Krogstad
Jeg vil bare beholde den, - ha'e den i mit
v?rge. Der er ingen uvedkommende, som f?r nys
om det. Hvis De derfor skulde g? her med en eller
anden fortvivlet beslutning -

Nora
Det g?r jeg.

Krogstad
- hvis De skulde t?nke p? at l?be fra hus og
hjem -

Nora
Det g?r jeg!

Krogstad
- eller De skulde t?nke p? det, som v?rre
er -

Nora
Hvor kan De vide det?

Krogstad
- s? lad sligt fare.

Nora
Hvor kan De vide, at jeg t?nker p? det?

Krogstad
De fleste af os t?nker p? det i f?rstningen.
Jeg t?nkte ogs? p? det; men jeg havde mins?l ikke
mod -

Nora
(tonel?st).
Jeg ikke heller.

Krogstad
(lettet).
Nej, ikke sandt; De har ikke mod til det De
heller?

Nora
Jeg har det ikke; jeg har det ikke.

Krogstad
Det vilde ogs? v?re en stor dumhed. N?r bare
den f?rste huslige storm er over -. Jeg har her i
lommen brev til Deres mand -

Nora
Og der st?r det altsammen?

Krogstad
I s? sk?nsomme udtryk, som muligt.

Nora
(hurtigt).
Det brev m? han ikke f?. Riv det istykker
igen. Jeg vil g?re udvej til penge alligevel.

Krogstad
Om forladelse, frue, men jeg tror, jeg sagde
Dem nylig -

Nora
? jeg taler ikke om de penge, jeg skylder Dem.
Lad mig f? vide, hvor stor en sum De fordrer af
min mand, s? skal jeg skaffe pengene.

Krogstad
Jeg fordrer ingen penge af Deres mand.

Nora
Hvad fordrer De da?


Krogstad
Det skal De f? vide. Jeg vil p?fode, frue; jeg
vil tilvejrs; og det skal Deres mand hj?lpe mig med.
I halvandet ?r har jeg ikke gjort mig skyldig i noget
uh?derligt; jeg har i al den tid k?mpet med de
trangeste k?r; jeg var tilfreds med at arbejde mig
op skridt for skridt. Nu er jeg jaget v?k og jeg
lar mig ikke n?jes med bare at tages til n?de igen.
Jeg vil tilvejrs, siger jeg Dem. Jeg vil ind i banken
igen, - ha'e en h?jere stilling; Deres mand skal
oprette en post for mig -

Nora
Det g?r han aldrig!

Krogstad
Han g?r det; jeg kender ham; han vover ikke
at kny. Og er jeg f?rst derinde sammen med ham,
da skal De bare f? se! Inden et ?r skal jeg v?re
direkt?rens h?jre h?nd. Det skal bli Nils Krogstad
og ikke Torvald Helmer, som styrer Aktiebanken.

Nora
Det skal De aldrig komme til at opleve!

Krogstad
Vil De kanske -?

Nora
Nu har jeg mod til det.

Krogstad
? De skr?mmer mig ikke. En fin forv?nt
dame, som De -

Nora
De skal f? se; De skal f? se!

Krogstad
Under isen kanske? Ned i det kolde, kulsorte
vand? Og s? til v?ren flyde op, styg, ukendelig,
med affaldet h?r -

Nora
De skr?mmer mig ikke.

Krogstad
De skr?mmer heller ikke mig. Sligt noget g?r
man ikke, fru Helmer. Hvad vilde det desuden
nytte til? Jeg har ham jo ligefuldt i lommen.

Nora
Bagefter? N?r ikke jeg l?nger -?

Krogstad
Glemmer De, at da er jeg r?dig over Deres
efterm?le?

Nora
(st?r m?ll?s og ser p? ham).

Krogstad
Ja, nu har jeg forberedt Dem. G?r s? ingen
dumheder. N?r Helmer har f?et mit brev, s? venter
jeg bud fra ham. Og husk vel p?, at det er Deres
mand selv, som har tvunget mig ind igen p? denne
slags veje. Det skal jeg aldrig tilgive ham. Farvel,
frue.
(han g?r ud gennem forstuen.)

Nora
(mod forstued?ren, ?bner den p? klem og lytter).
G?r. Gi'er ikke brevet af. ? nej, nej, det vilde
jo ogs? v?re umuligt! (?bner d?ren mere og mere.) Hvad
er det? Han st?r udenfor. G?r ikke nedover trapperne.
Bet?nker han sig? Skulde han -?
(et brev falder i brevkassen; derp? h?rer man Krogstads skridt, som
taber sig nedenfor i trappetrinnene.)

Nora
(med et d?mpet skrig, l?ber fremover gulvet og henimod sofabordet;
kort ophold).
I brevkassen. (lister sig sky hen til forstued?ren.) Der
ligger det. - Torvald, Torvald, - nu er vi redningsl?se!

Fru Linde
(kommer med kostumet fra v?relset til venstre).
Ja nu v¨¦d jeg ikke mere at rette. Skulde vi
kanske pr?ve -?

Nora
(h?st og sagte).
Kristine, kom her.

Fru Linde
(kaster kl?dningen p? sofaen).
Hvad fejler dig? Du ser ud som forstyrret.

Nora
Kom her. Ser du det brev? Der; se, - gennem
ruden i brevkassen.

Fru Linde
Ja, ja; jeg ser det nok.

Nora
Det brev er fra Krogstad -

Fru Linde
Nora, - det er Krogstad, som har l?nt dig
pengene!

Nora
Ja, og nu f?r Torvald alting at vide.

Fru Linde
? tro mig, Nora, det er bedst for jer begge.

Nora
Der er mere, end du v¨¦d om. Jeg har skrevet
et falsk navn -

Fru Linde
Men for himlens skyld -?

Nora
Nu er der bare det, jeg vil sige dig, Kristine,
at du skal v?re mit vidne.

Fru Linde
Hvorledes vidne? Hvad skal jeg -?

Nora
Dersom jeg kommer til at g? fra forstanden,
- og det kunde jo godt h?nde -

Fru Linde
Nora!

Nora
Eller der skulde tilst?de mig noget andet, -
noget, s?ledes at jeg ikke kunde v?re tilstede her -

Fru Linde
Nora, Nora, du er jo rent som fra dig selv!

Nora
Hvis der s? skulde v?re nogen, som vilde tage
alt p? sig, hele skylden, forst?r du -

Fru Linde
Ja, ja; men hvor kan du t?nke -?

Nora
Da skal du vidne, at det ikke er sandt, Kristine.
Jeg er slet ikke fra mig selv; jeg har min
fulde forstand nu; og jeg siger dig: der har ikke
nogen anden vidst om det; jeg alene har gjort det
altsammen. Husk p? det.

Fru Linde
Det skal jeg nok. Men jeg forst?r ikke alt dette.

Nora
? hvor skulde du kunne forst? det? Det er
jo det vidunderlige, som nu vil ske.

Fru Linde
Det vidunderlige?

Nora
Ja, det vidunderlige. Men det er s? forf?rdeligt,
Kristine; det m? ikke ske, ikke for nogen pris
i verden.

Fru Linde
Jeg vil g? lige hen og tale med Krogstad.

Nora
G? ikke hen til ham; han g?r dig noget ondt!

Fru Linde
Der var en tid, da han gerne havde gjort, hvad
det skulde v?re, for min skyld.

Nora
Han?

Fru Linde
Hvor bor han?

Nora
?, hvad v¨¦d jeg -? Jo, (tager i lommen.) her er
hans kort. Men brevet, brevet -!

Helmer
(indenfor i sit v?relse, banker p? d?ren).
Nora!

Nora
(skriger i angst).
?, hvad er det? Hvad vil du mig?

Helmer
N?, n?, bliv bare ikke s? forskr?kket. Vi
kommer jo ikke; du har jo st?ngt d?ren; pr?ver du
kanske?

Nora
Ja, ja; jeg pr?ver. Jeg blir s? smuk, Torvald.
Fru Linde,
(som har l?st p? kortet).
Han bor jo lige her om hj?rnet.

Nora
Ja; men det nytter jo ikke. Vi er redningsl?se.
Brevet ligger jo i kassen.

Fru Linde
Og din mand har n?glen?

Nora
Ja, altid.

Fru Linde
Krogstad m? kr?ve sit brev tilbage ul?st, han
m? finde p? et p?skud -

Nora
Men just p? denne tid plejer Torvald -

Fru Linde
Forhal det; g? ind til ham s?l?nge. Jeg kommer
igen, s? fort jeg kan.
(hun g?r hurtigt ud gennem forstued?ren.)

Nora
(g?r hen til Helmers d?r, ?bner den og kikker ind).
Torvald!

Helmer
(i bagv?relset).
N?, t?r man endelig slippe ind i sin egen stue
igen? Kom, Rank, nu skal vi da f? se - (i d?ren.)
Men hvad er det?

Nora
Hvilket, k?re Torvald?

Helmer
Rank forberedte mig p? en storartet forkl?dningsscene.


Rank
(i d?ren).
Jeg forstod det s?, men jeg tog alts? fejl.

Nora
Ja, der f?r ingen beundre mig i min pragt f?r
imorgen.

Helmer
Men, k?re Nora, du ser s? anstr?ngt ud. Har
du ?vet dig formeget?

Nora
Nej, jeg har slet ikke ?vet mig endnu.

Helmer
Det blir dog n?dvendigt -

Nora
Ja, det blir aldeles n?dvendigt, Torvald. Men
jeg kan ingen vej komme uden din hj?lp; jeg har
rent glemt det altsammen.

Helmer
?, vi skal snart friske det op igen.

Nora
Ja, tag dig endelig af mig, Torvald. Vil du
love mig det? ?, jeg er s? ?ngstelig. Det store
selskab -. Du m? ofre dig ganske for mig i aften.
Ikke en smule forretninger; ikke en pen i h?nden.
Hvad? Ikke sandt, k?re Torvald?

Helmer
Det lover jeg dig; iaften skal jeg v?re helt og
holdent til din tjeneste, - du lille hj?lpel?se tingest.
- Hm, det er sandt, et vil jeg dog f?rst -
(g?r mod forstued?ren.)

Nora
Hvad vil du se derude?

Helmer
Bare se om der skulde v?re kommet breve.

Nora
Nej, nej, g?r ikke det, Torvald!

Helmer
Hvad nu?

Nora
Torvald, jeg be'er dig; der er ingen.

Helmer
Lad mig dog se.
(vil g?.)

Nora
(ved pianoet, sl?r de f?rste takter af Tarantellaen).

Helmer
(ved d?ren, standser).
Aha!

Nora
Jeg kan ikke danse imorgen, hvis jeg ikke f?r
pr?ve med dig.

Helmer
(g?r hen til hende).
Er du virkelig s? bange, k?re Nora?

Nora
Ja, s? um?delig bange. Lad mig f? pr?ve
straks; der er endnu tid, f?r vi g?r tilbords. ?, s?t
dig ned og spil for mig, k?re Torvald; ret p? mig:
vejled mig, som du plejer.

Helmer
Gerne, meget gerne, siden du ?nsker det.
(han s?tter sig til pianoet.)

Nora
(griber tamburinen ud af ?sken og ligeledes et langt, broget schavl,
hvormed hun ilf?rdigt drapperer sig; derp? st?r hun med et spring fremme
p? gulvet og r?ber):
Spil nu for mig! Nu vil jeg danse!
(Helmer spiller og Nora danser; doktor Rank st?r ved pianoet bag
Helmer og ser til.)

Helmer
(spillende).
Langsommere, - langsommere.

Nora
Kan ikke anderledes.

Helmer
Ikke s? voldsomt, Nora!

Nora
Just s? m? det v?re.

Helmer
(holder op).
Nej, nej, dette g?r aldeles ikke.

Nora
(ler og svinger tamburinen).
Var det ikke det, jeg sagde dig?

Rank
Lad mig spille for hende.

Helmer
(rejser sig).
Ja, g?r det; s? kan jeg bedre vejlede hende.
(Rank s?tter sig ved pianoet og spiller; Nora danser med stigende vildhed.
Helmer har stillet sig ved ovnen og henvender j?vnlig under dansen
rettende bem?rkninger til hende; hun synes ikke at h?re det; hendes
h?r l?sner og falder ud over skuldrene; hun ?ndser det ikke, men vedbliver
at danse. Fru Linde kommer ind.)

Fru Linde
(st?r, som m?lbunden ved d?ren).
Ah -!

Nora
(under dansen).
Her ser du l?jer, Kristine.

Helmer
Men k?reste bedste Nora, du danser jo, som
om det gik p? livet l?s.

Nora
Det g?r det jo ogs?.

Helmer
Rank, hold op; dette er jo den rene galskab.
Hold op, siger jeg.
(Rank holder op at spille og Nora standser pludselig.)

Helmer
(hen til hende).
Dette havde jeg dog aldrig kunnet tro. Du har
jo glemt alt, hvad jeg har l?rt dig.

Nora
(kaster tamburinen fra sig).
Der ser du selv.

Helmer
N?, her m? rigtignok vejledning til.

Nora
Ja, du ser, hvor n?dvendigt det er. Du m?
vejlede mig lige til det sidste. Lover du mig det,
Torvald?

Helmer
Det kan du trygt stole p?.

Nora
Du skal ikke, hverken idag eller imorgen, have
tanke for noget andet end mig; du skal ikke ?bne
noget brev, - ikke ?bne brevkassen -

Helmer
Aha, det er endnu angsten for dette menneske -

Nora
? ja, ja, det ogs?.

Helmer
Nora, jeg ser det p? dig, der ligger alt brev
fra ham.

Nora
Jeg v¨¦d ikke; jeg tror det; men du skal ikke
l?se sligt noget nu; der m? ikke komme noget stygt
ind imellem os f?r alting er forbi.

Rank
(sagte til Helmer).
Du b?r ikke sige hende imod.

Helmer
(sl?r armen om hende).
Barnet skal f? sin vilje. Men imorgen nat, n?r
du har danset -

Nora
Da er du fri.

Stuepigen
(i d?ren til h?jre).
Frue, bordet er d?kket.

Nora
Vi vil ha'e champagne, Helene.

Stuepigen
Godt, frue.
(g?r ud.)

Helmer
Ej, ej, - stort gilde alts??

Nora
Champagne-gilde til den lyse morgen. (r?ber ud:)
Og lidt makroner, Helene, mange, - for en gangs
skyld.

Helmer
(tager hendes h?nder).
S?, s?, s?; ikke denne opskr?mte vildhed. V?r
nu min egen lille l?rkefugl, som du plejer.

Nora
? ja, det skal jeg nok. Men g? ind s?l?nge;
og De ogs?, doktor Rank. Kristine, du m? hj?lpe
mig at f? h?ret sat op.

Rank
(sagte, idet de g?r).
Der er da vel aldrig noget - s?dant noget
ivente?

Helmer
? langtfra, k?re; det er slet ikke andet, end
denne barnagtige angst, som jeg fortalte dig om.
(de g?r ind til h?jre.)

Nora
Nu!?

Fru Linde
Rejst p? landet.

Nora
Jeg s? det p? dig.

Fru Linde
Han kommer hjem imorgen aften. Jeg skrev
en seddel til ham.

Nora
Det skulde du ladet v?re. Du skal ingenting
forhindre. Det er dog igrunden en jubel, dette her,
at g? og vente p? det vidunderlige.

Fru Linde
Hvad er det, du venter p??

Nora
?, det kan ikke du forst?. G? ind til dem; nu
kommer jeg p? ?jeblikket.
(Fru Linde g?r ind i spisev?relset.)

Nora
(st?r en stund ligesom for at samle sig; derp? ser hun p? sit uhr).
Fem. Syv timer til midnat. S? fireogtyve timer
til n?ste midnat. Da er Tarantellaen ude. Fireogtyve
og syv? Enogtredive timer at leve i.

Helmer
(i d?ren til h?jre).
Men hvor blir s? lille l?rkefuglen af?

Nora
(imod ham med ?bne arme).
Her er l?rkefuglen!

TREDJE AKT.
(Samme v?relse. Sofabordet, med stole omkring, er flyttet frem midt
p? gulvet. En lampe br?nder p? bordet. D?ren til forstuen st?r ?ben.
Der h?res dansemusik fra etagen ovenover.)
(Fru Linde sidder ved bordet og blader adspredt i en bog; fors?ger at
l?se, men synes ikke at kunne holde tankerne samlet; et par gange lytter
hun sp?ndt mod yderd?ren.)

Fru Linde
(ser p? sit uhr).
Endnu ikke. Og nu er det dog p? den h?jeste
tid. Hvis han bare ikke - (lytter igen.) Ah, der er
han. (hun g?r ud i forstuen og ?bner forsigtigt den ydre d?r; der
h?res sagte trin p? trappen; hun hvisker:) Kom ind. Her er
ingen.
Sagf?rer Krogstad
(i d?ren.)
Jeg fandt en seddel fra Dem hjemme. Hvad
skal dette her betyde?

Fru Linde
Jeg m? n?dvendig tale med Dem.

Krogstad
S?? Og det m? n?dvendig ske her i huset?

Fru Linde
Hjemme hos mig var det umuligt; mit v?relse
har ikke egen indgang. Kom ind; vi er ganske
alene; pigen sover og Helmers er p? bal ovenp?.

Krogstad
(g?r ind i stuen).
Se, se; Helmers danser iaften? Virkelig?

Fru Linde
Ja, hvorfor ikke det?

Krogstad
? nej, sandt nok.

Fru Linde
Ja, Krogstad, lad os s? tale sammen.

Krogstad
Har da vi to noget mere at tale om?

Fru Linde
Vi har meget at tale om.

Krogstad
Det trode jeg ikke.

Fru Linde
Nej, for De har aldrig forst?t mig rigtigt.

Krogstad
Var der noget andet at forst?, end det, som er
s? ganske ligetil i verden? En hjertel?s kvinde gir
en mand l?bepas, n?r der tilbyder sig noget, som er
fordelagtigere.

Fru Linde
Tror De, at jeg er s? aldeles hjertel?s? Og
tror De, at jeg br?d med let hjerte?

Krogstad
Ikke det?

Fru Linde
Krogstad, har De virkelig troet det?

Krogstad
Hvis ikke s? var, hvorfor skrev De da dengang
til mig slig, som De gjorde?

Fru Linde
Jeg kunde jo ikke andet. N?r jeg skulde bryde
med Dem, s? var det jo ogs? min pligt at udrydde
hos Dem alt, hvad De f?lte for mig.

Krogstad
(knuger sine h?nder).
S?ledes alts?. Og dette - dette bare for pengenes
skyld!

Fru Linde
De m? ikke glemme, at jeg havde en hj?lpel?s
moder og to sm? br?dre. Vi kunde ikke vente p?
Dem, Krogstad; med Dem havde det jo s? lange
udsigter dengang.

Krogstad
Lad s? v?re; men De havde ikke ret til at forst?de
mig for noget andet menneskes skyld.

Fru Linde
Ja, jeg v¨¦d ikke. Mangengang har jeg spurgt
mig selv, om jeg havde ret til det.


Krogstad
(sagtere).
Da jeg misted Dem, var det som om al fast
grund gled bort under f?dderne p? mig. Se p? mig;
nu er jeg en skibbruden mand p? et vrag.

Fru Linde
Hj?lpen turde v?re n?r.

Krogstad
Den var n?r; men s? kom De og stilled Dem
imellem.

Fru Linde
Imod mit vidende, Krogstad. Det var f?rst idag
jeg fik h?re, at det er Dem, jeg skal afl?se i banken.

Krogstad
Jeg tror Dem, n?r De siger det. Men nu, da
De v¨¦d det, tr?der De s? ikke tilbage?

Fru Linde
Nej; for det vilde dog ikke gavne Dem det
mindste.

Krogstad
? gavne, gavne -; jeg vilde g?re det alligevel.

Fru Linde
Jeg har l?rt at handle fornuftigt. Livet og den
h?rde, bitre n?dvendighed har l?rt mig det.

Krogstad
Og livet har l?rt mig ikke at tro p? talem?der.

Fru Linde
Da har livet l?rt Dem en meget fornuftig ting.
Men p? handlinger m? De dog tro?

Krogstad
Hvorledes mener De det?

Fru Linde
De sagde, at De stod som en skibbruden mand
p? et vrag.

Krogstad
Det havde jeg vel god grund til at sige.

Fru Linde
Jeg sidder ogs? som en skibbruden kvinde p?
et vrag. Ingen at s?rge over, og ingen at s?rge for.


Krogstad
De valgte selv.

Fru Linde
Der var intet andet valg dengang.

Krogstad
N?, men hvad s??

Fru Linde
Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker
kunde komme over til hinanden.

Krogstad
Hvad er det De siger?

Fru Linde
To p? et vrag st?r dog bedre, end en p? hver sit.

Krogstad
Kristine!

Fru Linde
Hvorfor tror De jeg kom hid til byen?

Krogstad
Skulde De have havt en tanke for mig?

Fru Linde
Jeg m? arbejde, hvis jeg skal b?re livet. Alle
mine levedage, s? l?nge jeg kan mindes, har jeg
arbejdet, og det har v?ret min bedste og eneste
gl?de. Men nu st?r jeg ganske alene i verden, s?
forf?rdelig tom og forladt. At arbejde for sig selv,
er der jo ingen gl?de i. Krogstad, skaf mig nogen
og noget at arbejde for.

Krogstad
Dette tror jeg ikke p?. Det er ikke andet end
oversp?ndt kvindeh?jmod, som g?r hen og ofrer
sig selv.

Fru Linde
Har De nogensinde m?rket, at jeg var oversp?ndt?

Krogstad
Kunde De da virkelig dette? Sig mig, - har
De fuld rede p? min fortid!

Fru Linde
Ja.


Krogstad
Og v¨¦d De, hvad jeg her g?r og g?lder for?

Fru Linde
Det lod p? Dem f?r, som om De mente, at
med mig kunde De v?re blevet en anden.

Krogstad
Det v¨¦d jeg s? sikkert.

Fru Linde
Skulde det ikke kunne ske endnu?

Krogstad
Kristine; - dette siger De med fuldt overl?g!
Ja, De g?r. Jeg ser det p? Dem. Har De alts?
virkelig mod -?

Fru Linde
Jeg tr?nger til nogen at v?re moder for; og
Deres b?rn tr?nger til en moder. Vi to tr?nger til
hinanden. Krogstad, jeg har tro p? grundlaget i
Dem; - jeg t?r alting sammen med Dem.

Krogstad
(griber hendes h?nder).
Tak, tak, Kristine; - nu skal jeg ogs? vide at
rejse mig i de andres ?jne. - Ah, men jeg glemte -

Fru Linde
(lytter).
Hys! Tarantellaen! G?, g?!

Krogstad
Hvorfor? Hvad er det?

Fru Linde
H?rer De den dans deroppe? N?r den er ude,
kan vi vente dem.

Krogstad
? ja, jeg skal g?. Det er jo alt forg?ves. De
kender naturligvis ikke til det skridt, som jeg har
foretaget imod Helmers.

Fru Linde
Jo, Krogstad, jeg kender til det.

Krogstad
Og alligevel skulde De have mod til -?

Fru Linde
Jeg forst?r godt, hvorhen fortvivlelsen kan drive
en mand som Dem.

Krogstad
?, hvis jeg kunde g?re dette ugjort!

Fru Linde
Det kunde De nok; for Deres brev ligger endnu
i kassen.

Krogstad
Er De viss p? det?

Fru Linde
Ganske viss; men -

Krogstad
(ser forskende p? hende).
Skulde det v?re s? at forst?? De vil frelse
Deres veninde for enhver pris. Sig det liges?godt
rent ud. Er det s??

Fru Linde
Krogstad; den, som ¨¦n gang har solgt sig selv
for andres skyld, g?r det ikke om igen.

Krogstad
Jeg vil forlange mit brev tilbage.

Fru Linde
Nej, nej.

Krogstad
Jo naturligvis; jeg bier her til Helmer kommer
ned; jeg siger ham, at han skal gi'e mig mit brev
igen, - at det bare drejer sig om min opsigelse, -
at han ikke skal l?se det -

Fru Linde
Nej, Krogstad, De skal ikke kalde brevet tilbage.

Krogstad
Men sig mig, var det ikke egentlig derfor, at
De satte mig st?vne her?

Fru Linde
Jo, i den f?rste forskr?kkelse; men nu ligger
der et d?gn imellem, og det er utrolige ting, jeg i
den tid har v?ret vidne til her i huset. Helmer m?
f? vide altsammen; denne ulyksalige hemmelighed
m? for dagen; det m? komme til fuld forklaring
imellem de to; det kan umuligt bli'e ved med alle
disse ford?lgelser og udflugter.

Krogstad
Nu vel; hvis De alts? vover det -. Men ¨¦t
kan jeg ialfald g?re, og det skal g?res straks -

Fru Linde
(lytter).
Skynd Dem! G?, g?! Dansen er ude; vi er
ikke trygge et ?jeblik l?nger.

Krogstad
Jeg venter p? Dem dernede.

Fru Linde
Ja, g?r det; De m? f?lge mig til porten.

Krogstad
S? utrolig lykkelig har jeg aldrig v?ret f?r.
(han g?r ud gennem yderd?ren; d?ren mellem v?relset og forstuen blir
fremdeles st?ende ?ben.)

Fru Linde
(rydder lidt op og l?gger sit ydert?j tilrette).
Hvilken vending! Ja, hvilken vending! Mennesker
at arbejde for, - at leve for; et hjem at bringe
hygge ind i. N?, der skal rigtignok tages fat -
Gid de snart vilde komme - (lytter.) Aha, der er de
nok. T?jet p?.
(tager hat og k?be.)
(Helmers og Noras stemmer h?res udenfor; en n?gle drejes om og Helmer
f?rer Nora n?sten med magt ind i forstuen. Hun er kl?dt i det italienske
kostume med et stort sort schavl over sig; han er i selskabsdragt med
en ?ben sort domino udenp?.)

Nora
(endnu i d?ren, modstr?bende.)
Nej, nej, nej; ikke herind! Jeg vil op igen.
Jeg vil ikke g? s? tidligt.

Helmer
Men k?reste Nora -

Nora
? jeg be'er dig s? b?nligt, Torvald; jeg be'er
dig s? inderlig vakkert, - bare en time endnu!

Helmer
Ikke et eneste minut, min s?de Nora. Du v¨¦d,
det var en aftale. Se s?; ind i stuen; du st?r her
og fork?ler dig.
(han f?rer hende, trods hendes modstand, l?mpeligt ind i stuen.)

Fru Linde
Godaften.

Nora
Kristine!

Helmer
Hvad, fru Linde, er De her s? sent?

Fru Linde
Ja, undskyld; jeg vilde s? gerne se Nora pyntet.

Nora
Har du siddet her og ventet p? mig?

Fru Linde
Ja; jeg kom desv?rre ikke betids nok; du var
alt ovenp?; og s? syntes jeg ikke, jeg kunde g?
igen, f?r jeg havde set dig.

Helmer
(tager Noras schavl af).
Ja, se rigtig p? hende. Jeg skulde nok tro,
hun er v?rd at se p?. Er hun ikke dejlig, fru
Linde?

Fru Linde
Jo, det m? jeg sige -

Helmer
Er hun ikke m?rkv?rdig dejlig? Det var ogs?
den almindelige mening i selskabet. Men forskr?kkelig
egensindig er hun, - den s?de lille tingest.
Hvad skal vi g?re ved det? Vil De t?nke Dem,
jeg m?tte n?sten bruge magt for at f? hende afsted.

Nora
? Torvald, du vil komme til at angre p?, at
du ikke undte mig, om det s? bare var en halv
time til.

Helmer
Der h?rer De, frue. Hun danser sin Tarantella,
- g?r stormende lykke, - som var vel fortjent. -
sk?nt der i foredraget kanske var vel megen naturlighed;
jeg mener, - lidt mere, end der, str?ngt
taget, turde kunne forenes med kunstens fordringer.
Men lad g?! Hovedsagen er, - hun g?r lykke; hun
g?r stormende lykke. Skulde jeg s? lade hende blive
efter dette? Afsv?kke virkningen? Nej tak; jeg
tog min lille dejlige Capripige - caprici?se lille Capripige,
kunde jeg sige - under armen; en hurtig runde
gennem salen; en b?jning til alle sider, og - som
det heder i romansproget - det sk?nne syn er forsvundet.
En afslutning b?r altid v?re virkningsfuld,
fru Linde; men det er det mig ikke muligt at f?
gjort Nora begribeligt. Puh, her er varmt herinde,
(kaster dominoen p? en stol og ?bner d?ren til sit v?relse.) Hvad?
Der er jo m?rkt. ? ja; naturligvis. Undskyld - (han
g?r derind og t?nder et par lys.)

Nora
(hvisker hurtigt og ?ndel?st).
Nu?!

Fru Linde
(sagte).
Jeg har talt med ham.

Nora
Og s? -?

Fru Linde
Nora, - du m? sige din mand altsammen.

Nora
(tonel?st).
Jeg vidste det.

Fru Linde
Du har ingenting at frygte for fra Krogstads
side; men tale m? du.

Nora
Jeg taler ikke.

Fru Linde
S? taler brevet.

Nora
Tak, Kristine; jeg v¨¦d nu, hvad der er at g?re.
Hys -!

Helmer
(kommer ind igen).
N?, frue, har De s? beundret hende?

Fru Linde
Ja; og nu vil jeg sige godnat.

Helmer
? hvad, allerede? Er det Deres, det strikket?j?

Fru Linde
(tager det).
Ja; tak; det havde jeg s? n?r glemt.

Helmer
Strikker De alts??

Fru Linde
? ja.

Helmer
V¨¦d De hvad, De skulde heller brodere.

Fru Linde
S?? Hvorfor det?

Helmer
Jo, for det er langt smukkere. Vil De se; man
holder broderiet s?ledes med den venstre h?nd, og
s? f?rer man med den h?jre n?len - s?ledes - ud
i en let, langstrakt bue; ikke sandt -?

Fru Linde
Jo, det kan vel v?re -

Helmer
Mens derimod at strikke - det kan aldrig bli'e
andet end usk?nt; se her; de sammenklemte arme,
- strikkepindene, som g?r op og ned; - det har
noget kinesisk ved sig. - Ah, det var virkelig en
glimrende champagne, der blev serveret med.

Fru Linde
Ja, godnat, Nora, og v?r nu ikke egensindig
mere.

Helmer
Vel talt, fru Linde!

Fru Linde
Godnat, herr direkt?r.

Helmer
(f?lger hende til d?ren).
Godnat, godnat; jeg h?ber da, De slipper vel
hjem? Jeg skulde s? gerne -; men det er jo ikke
noget langt stykke, De har at g?. Godnat, godnat.
(hun g?r; han lukker efter hende og kommer ind igen.) Se s?;
endelig fik vi hende da p? d?ren. Hun er forskr?kkelig
kedelig, det menneske.

Nora
Er du ikke meget tr?t, Torvald?

Helmer
Nej, ikke det mindste.

Nora
Ikke s?vnig heller?

Helmer
Aldeles ikke; jeg f?ler mig tvertimod um?delig
oplivet. Men du? Ja, du ser rigtignok b?de tr?t
og s?vnig ud.

Nora
Ja, jeg er meget tr?t. Nu vil jeg snart sove.

Helmer
Ser du; ser du! Det var alts? dog rigtigt af
mig, at vi ikke blev l?ngere.

Nora
?, det er alting rigtigt, hvad du g?r.

Helmer
(kysser hende p? panden).
Nu taler l?rkefuglen, som om den var et menneske.
Men lagde du m?rke til, hvor lystig Rank
var iaften?

Nora
S?? Var han det? Jeg fik ikke tale med ham.

Helmer
Jeg n?sten heller ikke; men jeg har ikke p?
l?nge set ham i s? godt lune. (ser en stund p? hende;
derp? kommer han n?rmere.) Hm, - det er dog herligt at
v?re kommen hjem til sig selv igen; at v?re ganske
alene med dig. - ? du henrivende, dejlige unge
kvinde!

Nora
Se ikke s?ledes p? mig, Torvald!

Helmer
Skal jeg ikke se p? min dyreste ejendom? P?
al den herlighed, som er min, min alene, min hel
og holden.

Nora
(g?r over p? den anden side af bordet),
Du skal ikke tale s?ledes til mig inat.

Helmer
(f?lger efter).
Du har endnu Tarantellaen i blodet, m?rker
jeg. Og det g?r dig endda mere forlokkende. H?r!
Nu begynder g?sterne at g?, (sagtere.) Nora, - snart
er det stille i hele huset.

Nora
Ja, det h?ber jeg.

Helmer
Ja, ikke sandt, min egen elskede Nora? ?, v¨¦d
du vel, - n?r jeg s?ledes er ude med dig i selskab,
- v¨¦d du, hvorfor jeg taler s? lidet til dig, holder
mig s? fjernt fra dig, bare sender dig et stj?lent
?jekast iblandt, - v¨¦d du, hvorfor jeg g?r det? Det
er fordi jeg da bilder mig ind, at du er min hemmelig
elskede, min unge hemmelig forlovede, og at
ingen aner, at der er noget imellem os to.

Nora
? ja, ja, ja; jeg v¨¦d jo nok, at alle dine tanker
er hos mig.

Helmer
Og n?r vi s? skal g?, og jeg l?gger schavlet
om dine fine ungdomsfulde skuldre, - om denne vidunderlige
nakkeb?jning, - da forestiller jeg mig, at
du er min unge brud, at vi netop kommer fra vielsen,
at jeg for f?rste gang f?rer dig ind i min bolig,
- at jeg for f?rste gang er alene med dig, - ganske
alene med dig, du unge sk?lvende dejlighed! Hele
denne aften har jeg ikke havt nogen anden l?ngsel
end dig. Da jeg s? dig jage og lokke i Tarantellaen,
- mit blod kogte; jeg holdt det ikke l?nger ud;
- derfor var det, jeg tog dig med mig herned s?
tidligt -

Nora
G? nu, Torvald! Du skal g? fra mig. Jeg vil
ikke alt dette.

Helmer
Hvad skal det sige? Du leger nok sp?gefugl
med mig, lille Nora. Vil; vil? Er jeg ikke din
mand -?
(det banker p? yderd?ren.)

Nora
(farer sammen).
H?rte du -?

Helmer
(mod forstuen).
Hvem er det?
Doktor Rank
(udenfor).
Det er mig. T?r jeg komme ind et ?jeblik?

Helmer
(sagte, fortr?delig).
?, hvad vil han da nu? (h?jt.) Vent lidt. (g?r hen
og lukker op.) N?, det er jo snilt, at du ikke g?r vor
d?r forbi.

Rank
Jeg syntes, jeg h?rte din stemme, og s? vilde
jeg dog gerne se indom. (lader ?jet strejfe flygtigt omkring.)
Ak ja; disse k?re kendte tomter. I har det lunt
og hyggeligt inde hos jer, I to.

Helmer
Det lod til, at du hygged dig ret godt ovenp?
ogs?.

Rank
Fortrinligt. Hvorfor skulde jeg ikke det? Hvorfor
skal man ikke tage alting med i denne verden?
Ialfald s? meget, man kan, og s? l?nge man kan.
Vinen var fortr?ffelig -

Helmer
Champagnen is?r.

Rank
Lagde du ogs? m?rke til det? Det er n?sten
utroligt, hvor meget jeg kunde skylle ned.

Nora
Torvald drak ogs? meget champagne iaften.

Rank
S??

Nora
Ja; og da er han altid s? forn?jelig bagefter.

Rank
N?, hvorfor skal man ikke ta'e sig en glad
aften efter en vel anvendt dag?

Helmer
Vel anvendt; det t?r jeg desv?rre ikke rose
mig af.

Rank
(sl?r ham p? skulderen).
Men det t?r jeg, ser du!

Nora
Doktor Rank, De har visst foretaget en videnskabelig
unders?gelse idag.

Rank
Ja netop.

Helmer
Se, se; lille Nora taler om videnskabelige unders?gelser!

Nora
Og t?r jeg ?nske Dem til lykke med udfaldet?

Rank
Ja s?m?n t?r De s?.

Nora
Det var alts? godt?

Rank
Det bedst mulige b?de for l?gen og for patienten,
- visshed.

Nora
(hurtigt og forskende).
Visshed?

Rank
Fuld visshed. Skulde jeg s? ikke tage mig en
lystig aften bagefter?

Nora
Jo, det gjorde De ret i, doktor Rank.

Helmer
Det siger jeg med; bare du ikke kommer til at
svie for det imorgen.


Rank
N?, man f?r jo ikke noget for ingenting her
i livet.

Nora
Doktor Rank, - De holder visst meget af
maskerader?

Rank
Ja, n?r der er brav mange l?jerlige forkl?dninger
-

Nora
H?r her; hvad skal vi to v?re p? den n?ste
maskerade?

Helmer
Du lille letsindige, - t?nker du nu alt p? den
n?ste!

Rank
Vi to? Jo, det skal jeg sige Dem; De skal
v?re lykkebarn -

Helmer
Ja, men find p? et kostume, som kan betegne
det.

Rank
Lad din hustru m?de, som hun st?r og g?r
igennem verden -

Helmer
Det var virkelig tr?ffende sagt. Men v¨¦d du
ikke, hvad du selv vil v?re?

Rank
Jo, min k?re ven, det er jeg fuldkommen p?
det rene med.

Helmer
N??

Rank
P? n?ste maskerade vil jeg v?re usynlig.

Helmer
Det var et pudsigt indfald.

Rank
Der findes en stor sort hat -; har du ikke
h?rt tale om usynligheds-hatten? Den f?r en over
sig, og s? er der ingen, som ser en.

Helmer
(med et undertrykt smil).
Nej, det har du ret i.

Rank
Men jeg glemmer jo rent, hvad jeg kom for.
Helmer, giv mig en cigar, en af de m?rke Havanna.

Helmer
Med st?rste forn?jelse.
(byder etuiet frem.)

Rank
(tager en og sk?rer spidsen af).
Tak.

Nora
(stryger en voksstikke af).
Lad mig gi'e Dem ild.

Rank
Tak for det. (hun holder stikken for ham; han t?nder.)
Og s? farvel!

Helmer
Farvel, farvel, k?re ven!

Nora
Sov godt, doktor Rank.

Rank
Tak for det ?nske.

Nora
?nsk mig det samme.

Rank
Dem? N? ja, n?r De vil det -. Sov godt.
Og tak for ilden.
(han nikker til dem begge og g?r.)

Helmer
(d?mpet).
Han havde drukket betydeligt.

Nora
(?ndsfrav?rende).
Kanske det.
(Helmer tager sit n?gleknippe op af lommen og g?r ud i forstuen.)

Nora
Torvald - hvad vil du der?

Helmer
Jeg m? t?mme brevkassen; den er ganske fuld;
der blir ikke plads til aviserne imorgen tidlig -

Nora
Vil du arbejde inat?

Helmer
Det v¨¦d du jo, jeg ikke vil. - Hvad er det?
Her har v?ret nogen ved l?sen.

Nora
Ved l?sen -?

Helmer
Ja visst har der s?. Hvad kan det v?re? Jeg
skulde dog aldrig tro, at pigerne -? Her ligger en
afbr?kket h?rn?l. Nora, det er din -

Nora
(hurtigt).
S? m? det v?re b?rnene -

Helmer
Det m? du sandelig v?nnne dem af med. Hm,
hm; - n?, der fik jeg den op alligevel. (tager indholdet
ud og r?ber ud i k?kkenet.) Helene! - Helene; sluk lampen
i entr¨¦en.
(han g?r ind i v?relset igen og lukker d?ren til forstuen.)

Helmer
(med brevene i h?nden).
Se her. Vil du se, hvorledes det har ophobet
sig. (blader imellem.) Hvad er det for noget?

Nora
(ved vinduet).
Brevet! ? nej, nej, Torvald!

Helmer
To visitkort - fra Rank.

Nora
Fra doktor Rank?

Helmer
(ser p? dem).
Doktor medicin? Rank. De l? ?verst; han m?
have stukket dem ind, da han gik.

Nora
St?r der noget p? dem?

Helmer
Der st?r et sort kors over navnet. Se her.
Det er dog et uhyggeligt p?fund. Det er jo, som
om han meldte sit eget d?dsfald.

Nora
Det g?r han ogs?.

Helmer
Hvad? V¨¦d du noget? Har han sagt dig noget?

Nora
Ja. N?r de kort kommer, s? har han taget
afsked med os. Han vil lukke sig inde og d?.

Helmer
Min stakkers ven. Jeg vidste jo, at jeg ikke
skulde f? beholde ham l?nge. Men s? snart -. Og
s? gemmer han sig bort som et s?ret dyr.

Nora
N?r det skal ske, s? er det bedst, at det sker
uden ord. Ikke sandt, Torvald?

Helmer
(g?r op og ned).
Han var s? sammenvokset med os. Jeg synes
ikke, jeg kan t?nke mig ham borte. Han, med sine
lidelser og med sin ensomhed, gav ligesom en skyet
baggrund for vor sollyse lykke. - N?, det er kanske
bedst s?ledes. For ham ialfald. (standser.) Og m?ske
ogs? for os, Nora. Nu er vi to s? ganske henvist
til hinanden alene. (sl?r armene om hende.) ?, du min
elskede hustru, jeg synes ikke, jeg kan holde dig
fast nok. V¨¦d du vel, Nora, - mangengang ?nsker
jeg, at en overh?ngende fare m?tte true dig, for at
jeg kunde vove liv og blod og alt, alt, for din skyld.

Nora
(river sig l?s og siger st?rkt og besluttet).
Nu skal du l?se dine breve, Torvald.

Helmer
Nej, nej; ikke inat. Jeg vil v?re hos dig, min
elskede hustru.

Nora
Med d?dstanken p? din ven -?

Helmer
Du har ret. Dette har rystet os begge; der er
kommet usk?nhed ind imellem os; tanker om d?d
og opl?sning. Dette m? vi s?ge frig?relse for. Indtil
da -. Vi vil g? hver til sit.

Nora
(om hans hals).
Torvald, - godnat! Godnat!

Helmer
(kysser hende p? panden).
Godnat, du min lille sangfugl. Sov godt, Nora.
Nu l?ser jeg brevene igennem.
(han g?r med pakken ind i sit v?relse og lukker d?ren efter sig.)

Nora
(med forvildede ?jne, famler omkring, griber Helmers domino, sl?r den
omkring sig og hvisker hurtigt, h?st og afbrudt):
Aldrig se ham mere. Aldrig. Aldrig. Aldrig.
(kaster sit schavl over hovedet.) Aldrig se b?rnene mere heller.
Ikke dem heller. Aldrig; aldrig. - ?, det iskolde
sorte vand. ?, det bundl?se -; dette -. ?, n?r
det bare var over. - Nu har han det; nu l?ser han
det. ? nej, nej; ikke endnu. Torvald, farvel du og
b?rnene -
(Hun vil styrte ud igennem forstuen; i det samme river Helmer sin d?r
op og st?r der med et ?bent brev i h?nden.)

Helmer
Nora!

Nora
(skriger h?jt).
Ah -!

Helmer
Hvad er det? V¨¦d du, hvad der st?r i dette
brev?

Nora
Ja, jeg v¨¦d det. Lad mig g?! Lad mig
komme ud!

Helmer
(holder hende tilbage).
Hvor vil du hen?

Nora
(pr?ver at rive sig l?s).
Du skal ikke redde mig, Torvald!

Helmer
(tumler tilbage).
Sandt! Er det sandt, hvad han skriver? Forf?rdeligt!
Nej, nej; det er jo umuligt, at dette kan
v?re sandt.

Nora
Det er sandt. Jeg har elsket dig over alt i
verdens rige.

Helmer
?, kom ikke her med t?belige udflugter.

Nora
(et skridt imod ham).
Torvald -!

Helmer
Du ulyksalige, - hvad er det, du har foretaget
dig!

Nora
Lad mig komme bort. Du skal ikke b?re det
for min skyld. Du skal ikke tage det p? dig.

Helmer
Ikke noget komediespil. (l?ser forstued?ren af.) Her
blir du og st?r mig til regnskab. Forst?r du, hvad
du har gjort? Svar mig! Forst?r du det?

Nora
(ser ufravendt p? ham og siger med et stivnende udtryk).
Ja, nu begynder jeg at forst? det tilbunds.

Helmer
(g?r omkring p? gulvet).
?, hvor forf?rdeligt jeg er v?gnet op. I alle
disse otte ?r, - hun, som var min lyst og stolthed,
- en hyklerske, en l?gnerske, - v?rre, v?rre, -
en forbryderske! - ?, denne bundl?se h?slighed,
som ligger i alt dette! Fy, fy!

Nora
(tier og ser fremdeles ufravendt p? ham).

Helmer
(standser foran hende).
Jeg burde have anet, at noget sligt vilde ske.
Jeg burde have forudset det. Alle din faders letsindige
grunds?tninger -. Ti! Alle din faders letsindige
grunds?tninger har du taget i arv. Ingen religion,
ingen moral, ingen pligtf?lelse -. ?, hvor
jeg er bleven straffet for, at jeg s? igennem fingre
med ham. For din skyld gjorde jeg det; og s?ledes
l?nner du mig.

Nora
Ja, s?ledes.

Helmer
Nu har du ?delagt hele min lykke. Hele min
fremtid har du forspildt for mig. ?, det er forf?rdeligt
at t?nke p?. Jeg er i et samvittighedsl?st menneskes
vold; han kan g?re med mig, hvad han vil,
forlange af mig, hvad det skal v?re, byde og befale
over mig, som det lyster ham; - jeg t?r ikke kny.
Og s? jammerligt m? jeg synke ned og g? tilgrunde
for en letsindig kvindes skyld!

Nora
N?r jeg er ude af verden, s? er du fri.

Helmer
?, ingen fagter. Slige talem?der havde din fader
ogs? p? rede h?nd. Hvad vilde det nytte mig, at
du var ude af verden, som du siger? Ikke det
ringeste vilde det nytte mig. Han kan g?re sagen
bekendt alligevel; og g?r han det, s? blir jeg kanske
mist?nkt for at have v?ret vidende om din forbryderske
handling. Man vil kanske tro, at jeg har
st?et bagved, - at det er mig, som har tilskyndet
dig! Og alt dette kan jeg takke dig for, dig, som
jeg har b?ret p? h?nderne gennem hele vort ?gteskab.
Forst?r du nu, hvad du har gjort imod mig?

Nora
(med kold ro).
Ja.

Helmer
Dette er s? utroligt, at jeg ikke kan fastholde
det. Men vi m? se at komme tilrette. Tag schavlet
af. Tag det af, siger jeg! Jeg m? se at tilfredsstille
ham p? en eller anden m?de. Sagen m? dysses ned
for enhver pris. - Og hvad dig og mig ang?r, s?
m? det se ud, som om alt var imellem os ligesom
f?r. Men naturligvis kun for verdens ?jne. Du blir
alts? fremdeles her i huset; det er en selvf?lge. Men
b?rnene f?r du ikke lov til at opdrage; dem t?r jeg
ikke betro dig -. ?, at m?tte sige dette til hende,
som jeg har elsket s? h?jt, og som jeg endnu -!
N?, det m? v?re forbi. Herefterdags g?lder det ikke
l?nger lykken; det g?lder bare at redde resterne,
stumperne, skinnet -
(det ringer p? entr¨¦klokken.)

Helmer
(farer sammen).
Hvad er det? S? sent. Skulde det forf?rdeligste
-? Skulde han -? Skjul dig, Nora! Sig,
du er syg.
(Nora blir st?ende ubev?gelig. Helmer g?r hen og ?bner forstued?ren.)

Stuepigen
(halvt afkl?dt, i forstuen).
Her kom et brev til fruen.

Helmer
Giv mig det. (griber brevet og lukker d?ren.) Ja, det er
fra ham. Du f?r det ikke; jeg vil selv l?se det.

Nora
L?s du.

Helmer
(ved lampen).
Jeg har n?ppe mod til det. Kanske er vi fortabte,
b?de du og jeg. Nej; jeg m? vide det, (bryder
brevet ilsomt; l?ber nogle linjer igennem; ser p? et indlagt papir; et
gl?desskrig): Nora!

Nora
(ser sp?rgende p? ham).

Helmer
Nora! - Nej; jeg m? l?se det endnu en gang.
- Jo, jo; s? er det. Jeg er frelst! Nora, jeg er
frelst!

Nora
Og jeg?

Helmer
Du ogs?, naturligvis; vi er frelste begge to,
b?de du og jeg. Se her. Han sender dig dit g?ldsbevis
tilbage. Han skriver, at han fortryder og
angrer -; at et lykkeligt omslag i hans liv -; ?,
det kan jo v?re det samme, hvad han skriver. Vi
er frelste, Nora! Der er ingen, som kan g?re dig
noget. ?, Nora, Nora -; nej, f?rst alt dette afskyelige
ud af verden. Lad mig se - (kaster et blik p?
forskrivningen.) Nej, jeg vil ikke se det; det skal ikke
v?re for mig andet, end en dr?m altsammen. (river
beviset og begge brevene istykker, kaster det hele ind i ovnen og ser p?
det, mens det br?nder.) Se s?; nu er det ikke mere til. -
Han skrev, at du siden juleaften -. ?, det m?
have v?ret tre forf?rdelige dage for dig, Nora.

Nora
Jeg har k?mpet en h?rd strid i disse tre dage.

Helmer
Og v?ndet dig, og ikke ?jnet anden udvej end -.
Nej; vi vil ikke mindes alt dette h?slige. Vi vil
kun juble og gentage: det er over; det er over!
H?r dog p? mig, Nora; du synes ikke at fatte det:
det er over. Hvad er det dog for noget - dette
stivnede udtryk? ?, stakkers lille Nora, jeg forst?r
det nok; du synes ikke du kan tro p?, at jeg har
tilgivet dig. Men det har jeg, Nora; jeg sv?rger
dig til: jeg har tilgivet dig alt. Jeg v¨¦d jo, at hvad
du gjorde, det gjorde du af k?rlighed til mig.

Nora
Det er sandt.

Helmer
Du har elsket mig, som en hustru b?r elske
sin mand. Det var kun midlerne, som du ikke havde
indsigt nok til at d?mme om. Men tror du, at du er
mig mindre k?r, fordi du ikke forst?r at handle p?
egen h?nd? Nej, nej; st?t du dig bare til mig; jeg
skal r?de dig; jeg skal vejlede dig. Jeg m?tte ikke
v?re en mand, hvis ikke netop denne kvindelige
hj?lpel?shed gjorde dig dobbelt tiltr?kkende i mine
?jne. Du skal ikke f?ste dig ved de h?rde ord, jeg
sagde dig i den f?rste forf?rdelse, da jeg syntes, alt
m?tte styrte sammen over mig. Jeg har tilgivet dig,
Nora; jeg sv?rger dig til, jeg har tilgivet dig.

Nora
Jeg takker dig for din tilgivelse.
(hun g?r ud gennem d?ren til h?jre.)

Helmer
Nej, bliv -. (ser ind.) Hvad vil du der i alkoven?

Nora
(indenfor).
Kaste maskeradedragten.

Helmer
(ved den ?bne d?r).
Ja, g?r det; se at komme til ro og f? samlet
dit sind til ligev?gt igen, du min lille forskr?mte
sangfugl. Hvil du dig trygt ud; jeg har brede vinger
til at d?kke dig med. (g?r omkring i n?rheden af d?ren.) ?,
hvor vort hjem er lunt og smukt, Nora. Her er ly
for dig; her skal jeg holde dig som en jaget due,
jeg har f?et reddet uskadt ud af h?gens kl?r; jeg
skal nok bringe dit stakkers klappende hjerte til ro.
Lidt efter lidt vil det ske, Nora; tro du mig. Imorgen
vil alt dette se ganske anderledes ud for dig;
snart vil alting v?re ligesom f?r; jeg skal ikke l?nge
beh?ve at gentage for dig, at jeg har tilgivet dig;
du vil selv usvigelig f?le, at jeg har gjort det. Hvor
kan du t?nke, det skulde kunne falde mig ind at
ville forst?de dig, eller blot bebrejde dig noget? ?,
du kender ikke en virkelig mands hjertelag, Nora. Der
er for en mand noget s? ubeskriveligt s?dt og tilfredsstillende
i dette, at vide med sig selv, at han
har tilgivet sin hustru, - at han har tilgivet hende
af fuldt og oprigtigt hjerte. Hun er jo derved ligesom
i dobbelt forstand blevet hans ejendom; han
har ligesom sat hende ind i verden p?ny; hun er
p? en m?de bleven b?de hans hustru og hans barn
tillige. S?ledes skal du v?re for mig herefterdags,
du lille r?dvilde, hj?lpel?se v?sen. ?ngst dig ikke
for nogenting, Nora; bare ?benhjertig imod mig, s?
skal jeg v?re b?de din vilje og din samvittighed.
- Hvad er det? Ikke tilsengs? Har du kl?dt
dig om?

Nora
(i sin hverdagskjole).
Ja, Torvald, nu har jeg kl?dt mig om.

Helmer
Men hvorfor, nu, s? sent -?

Nora
Inat sover jeg ikke.

Helmer
Men, k?re Nora -

Nora
(ser p? sit uhr).
Klokken er endnu ikke s? mange. S?t dig her,
Torvald; vi to har meget at tale sammen.

(hun s?tter sig ved den ene side af bordet.)

Helmer
Nora, - hvad er dette her? Dette stivnede
udtryk -

Nora
S?t dig ned. -Det blir langt. Jeg har meget
at tale med dig om.

Helmer
(s?tter sig ved bordet lige over for hende).
Du ?ngster mig, Nora. Og jeg forst?r dig ikke.

Nora
Nej, det er det just. Du forst?r mig ikke. Og
jeg har heller aldrig forst?et dig - f?r iaften. Nej,
du skal ikke afbryde mig. Du skal bare h?re p?,
hvad jeg siger. - Dette er et opg?r, Torvald.

Helmer
Hvorledes mener du det?

Nora
(efter en kort taushed).
Er dig ikke en ting p?faldende, s?ledes som vi
sidder her?

Helmer
Hvad skulde det v?re?

Nora
Vi har nu v?ret gifte i otte ?r. Falder det dig
ikke ind, at det er f?rste gang vi to, du og jeg,
mand og kone, taler alvorligt sammen?

Helmer
Ja, alvorligt, - hvad vil det sige?

Nora
I otte samfulde ?r, - ja l?ngere, - lige fra
vort f?rste bekendtskab, har vi aldrig vekslet et alvorligt
ord om alvorlige ting.

Helmer
Skulde jeg da idelig og altid indvie dig i bekymringer,
som du dog ikke kunde hj?lpe mig at
b?re?

Nora
Jeg taler ikke om bekymringer. Jeg siger, vi
har aldrig siddet i alvor sammen, for at s?ge at
komme tilbunds i noget.

Helmer
Men, k?reste Nora, vilde da det have v?ret
for dig?

Nora
Der er vi ved sagen. Du har aldrig forst?et
mig. - Der er ?vet megen uret imod mig, Torvald.
F?rst af pappa og siden af dig.

Helmer
Hvad! Af os to, - af os to, der har elsket
dig h?jere end alle andre mennesker?

Nora
(ryster p? hovedet).
I har aldrig elsket mig. I har bare syntes, det
var forn?jeligt at v?re forelsket i mig.

Helmer
Men, Nora, hvad er dette for ord?

Nora
Ja, det er nu s?, Torvald. Da jeg var hjemme
hos pappa, s? fortalte han mig alle sine meninger,
og s? havde jeg de samme meninger; og hvis jeg
havde andre, s? skjulte jeg det; for det vilde han
ikke have likt. Han kaldte mig sit dukkebarn, og
han legte med mig, som jeg legte med mine dukker.
S? kom jeg i huset til dig -

Helmer
Hvad er det for udtryk du bruger om vort
?gteskab?

Nora
(uforstyrret).
Jeg mener, s? gik jeg fra pappas h?nder over
i dine. Du indretted alting efter din smag, og s?
fik jeg den samme smag som du; eller jeg lod bare
s?; jeg v¨¦d ikke rigtig -; jeg tror det var begge
dele; snart det ene og snart det andet. N?r jeg nu
ser p? det, s? synes jeg, jeg har levet her som et
fattigt menneske, - bare fra h?nden og i munden.
Jeg har levet af at g?re kunster for dig, Torvald.
Men du vilde jo ha'e det s?. Du og pappa har gjort
stor synd imod mig. I er skyld i, at der ikke er
blevet noget af mig.

Helmer
Nora, hvor du er urimelig og utaknemmelig!
Har du ikke v?ret lykkelig her?

Nora
Nej, det har jeg aldrig v?ret. Jeg trode det;
men jeg har aldrig v?ret det.

Helmer
Ikke - ikke lykkelig!

Nora
Nej; bare lystig. Og du har altid v?ret s? snil
imod mig. Men vort hjem har ikke v?ret andet end
en legestue. Her har jeg v?ret din dukkehustru,
ligesom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og
b?rnene, de har igen v?ret mine dukker. Jeg syntes,
det var forn?jeligt, n?r du tog og legte med mig,
ligesom de syntes det var forn?jeligt, n?r jeg tog
og legte med dem. Det har v?ret vort ?gteskab,
Torvald.

Helmer
Der er noget sandt i, hvad du siger, - s? overdrevent
og oversp?ndt det end er. Men herefter
skal det bli'e anderledes. Legens tid skal v?re forbi;
nu kommer opdragelsens.

Nora
Hvis opdragelse? Min eller b?rnenes?

Helmer
B?de din og b?rnenes, min elskede Nora.

Nora
Ak, Torvald, du er ikke mand for at opdrage
mig til en ret hustru for dig.

Helmer
Og det siger du?

Nora
Og jeg, - hvorledes er jeg forberedt til at opdrage
b?rnene?

Helmer
Nora!

Nora
Sagde du det ikke selv for en stund siden, -
den opgave turde du ikke betro mig.

Helmer
I opbrusningens ?jeblik! Hvor vil du agte
p? det?

Nora
Jo; det var meget rigtig sagt af dig. Jeg
magter ikke den opgave. Der er en anden opgave,
som m? l?ses f?rst. Jeg m? se at opdrage mig selv.
Det er du ikke mand for at hj?lpe mig med. Det
m? jeg v?re alene om. Og derfor rejser jeg nu
fra dig.

Helmer
(springer op).
Hvad var det, du sagde?

Nora
Jeg m? st? ganske alene, hvis jeg skal f? rede
p? mig selv og p? alting udenfor. Derfor kan jeg
ikke bli'e hos dig l?nger.

Helmer
Nora, Nora!

Nora
Jeg vil g? herfra nu straks. Kristine ta'er nok
imod mig for inat -

Helmer
Du er afsindig! Du f?r ikke lov! Jeg forbyder
dig det!

Nora
Det kan ikke nytte at forbyde mig noget herefter.
Jeg ta'er med mig, hvad der tilh?rer mig
selv. Af dig vil jeg ingenting have, hverken nu
eller senere.

Helmer
Hvilket vanvid er dog dette!

Nora
Imorgen rejser jeg hjem, - jeg mener, til mit
gamle hjemsted. Der vil det v?re lettest for mig
at komme ind i et eller andet.

Helmer
?, du forblindede, uerfarne skabning!

Nora
Jeg m? se at f? erfaring, Torvald.

Helmer
Forlade dit hjem, din mand og dine b?rn! Og
du t?nker ikke p?, hvad folk vil sige.

Nora
Det kan jeg ikke ta'e noget hensyn til. Jeg
v¨¦d bare, det blir n?dvendigt for mig.

Helmer
?, det er opr?rende. S?ledes kan du svigte
dine helligste pligter.

Nora
Hvad regner du da for mine helligste pligter?

Helmer
Og det skal jeg beh?ve at sige dig! Er det
ikke pligterne imod din mand og dine b?rn?

Nora
Jeg har andre liges? hellige pligter.

Helmer
Det har du ikke. Hvilke pligter skulde det
v?re.

Nora
Pligterne imod mig selv.

Helmer
Du er f?rst og fremst hustru og moder.

Nora
Det tror jeg ikke l?ngere p?. Jeg tror, at jeg
er f?rst og fremst et menneske, jeg, liges?vel som
du, - eller ialfald, at jeg skal fors?ge p? at bli'e
det. Jeg v¨¦d nok, at de fleste gir dig ret, Torvald,
og at der st?r noget sligt i b?gerne. Men jeg kan
ikke l?ngere lade mig n?je med, hvad de fleste
siger og hvad der st?r i b?gerne. Jeg m? selv
t?nke over de ting og se at f? rede p? dem.

Helmer
Du skulde ikke have rede p? din stilling i dit
eget hjem? Har du ikke i s?danne sp?rgsm?l en
usvigelig vejleder? Har du ikke religionen?

Nora
Ak, Torvald, jeg v¨¦d jo slet ikke rigtigt, hvad
religionen er.

Helmer
Hvad er det, du siger?

Nora
Jeg v¨¦d jo ikke andet, end hvad presten Hansen
sagde, da jeg gik til konfirmation. Han fortalte, at
religionen var det og det. N?r jeg kommer bort
fra alt dette her og blir ensom, s? vil jeg unders?ge
den sag ogs?. Jeg vil se, om det var rigtigt, hvad
presten Hansen sagde, eller ialfald, om det er rigtigt
for mig.

Helmer
?, sligt er dog uh?rt af en s? ung kvinde!
Men kan ikke religionen retlede dig, s? lad mig dog
ryste op i din samvittighed. For moralsk f?lelse har
du dog? Eller, svar mig, - har du kanske ingen?

Nora
Ja, Torvald, det er ikke godt at svare p? det.
Jeg v¨¦d det jo slet ikke. Jeg er ganske i vildrede
med de ting. Jeg v¨¦d bare, at jeg har en ganske
anden mening om sligt noget, end du. Jeg h?rer jo
ogs? nu, at lovene er anderledes, end jeg t?nkte;
men at de love skulde v?re rigtige, det kan jeg
umulig f? i mit hode. En kvinde skal alts? ikke
ha'e ret til at sk?ne sin gamle d?ende fader, eller
til at redde sin mands liv! Sligt tror jeg ikke p?.

Helmer
Du taler som et barn. Du forst?r ikke det samfund,
du lever i.

Nora
Nej, det g?r jeg ikke. Men nu vil jeg s?tte
mig ind i det. Jeg m? se at komme efter, hvem
der har ret, samfundet eller jeg.

Helmer
Du er syg, Nora; du har feber; jeg tror n?sten,
du er fra sans og samling.

Nora
Jeg har aldrig f?lt mig s? klar og sikker som inat.

Helmer
Og klar og sikker forlader du din mand og
dine b?rn?

Nora
Ja; det g?r jeg.

Helmer
S? er kun ¨¦n forklaring mulig.

Nora
Hvilken?

Helmer
Du elsker mig ikke mere.

Nora
Nej, det er just tingen.

Helmer
Nora! - Og det siger du!

Nora
?, det g?r mig s? ondt, Torvald; for du har
altid v?ret s? snil imod mig. Men jeg kan ikke
g?re ved det. Jeg elsker dig ikke mere.

Helmer
(med tilk?mpet fatning).
Er dette ogs? en klar og sikker overbevisning?

Nora
Ja, fuldkommen klar og sikker. Det er derfor,
jeg ikke vil v?re her l?nger.

Helmer
Og vil du ogs? kunne g?re mig rede for, hvorved
jeg har forspildt din k?rlighed?

Nora
Ja, det kan jeg godt. Det var iaften, da det
vidunderlige ikke kom; for da s? jeg, at du ikke
var den mand, jeg havde t?nkt mig.

Helmer
Forklar dig n?jere; jeg begriber dig ikke.

Nora
Jeg har ventet s? t?lmodigt nu i otte ?r; for,
Herregud, jeg inds? jo nok, at det vidunderlige kommer
ikke s?dan til hverdags. S? br?d dette knusende
ind over mig; og da var jeg s? usvigelig viss p?:
nu kommer det vidunderlige. Da Krogstads brev l?
derude, - aldrig faldt det mig med en tanke ind,
at du kunde ville b?je dig under dette menneskes
vilk?r. Jeg var s? usvigelig viss p?, at du vilde
sige til ham: g?r sagen bekendt for hele verden.
Og n?r det var sket -

Helmer
Ja hvad s?? N?r jeg havde prisgivet min egen
hustru til skam og sk?ndsel -!

Nora
N?r det var sket, da t?nkte jeg s? usvigelig
sikkert, at du vilde tr?de frem og tage alt p? dig
og sige: jeg er den skyldige.

Helmer
Nora -!

Nora
Du mener, at jeg aldrig vilde taget imod et
sligt offer af dig? Nej, det forst?r sig. Men hvad
vilde mine forsikringer g?lde ligeover for dine? -
Det var det vidunderlige, som jeg gik og h?bed p? i
r?dsel. Og for at hindre det, var det, at jeg vilde
ende mit liv.

Helmer
Jeg skulde gladelig arbejde n?tter og dage for
dig, Nora, - b?re sorg og savn for din skyld.
Men der er ingen, som ofrer sin ?re for den man
elsker.

Nora
Det har hundrede tusend kvinder gjort.

Helmer
?, du b?de t?nker og du taler som et uforstandigt
barn.

Nora
Lad g?. Men du hverken t?nker eller taler
som den mand, jeg skal kunne slutte mig til. Da
din forskr?kkelse var over, - ikke for hvad der
trued mig, men for, hvad du selv var udsat for,
og da hele faren var forbi, - da var det for dig,
som om slet ingen ting var sket. Jeg var akkurat
som f?r din lille sangl?rke, din dukke, som du herefter
skulde b?re dobbelt varligt p? h?nderne, siden
den var s? sk?r og skr?belig. (rejser sig.) Torvald, -
i den stund gik det op for mig, at jeg i otte ?r
havde levet her sammen med en fremmed mand, og
at jeg havde f?et tre b?rn -. ?, jeg t?ler ikke at
t?nke p? det! Jeg kunde rive mig selv i stumper
og stykker.

Helmer
(tungt).
Jeg ser det; jeg ser det. Der er visselig kommet
en afgrund imellem os. - ?, men, Nora, skulde
den ikke kunne udfyldes?

Nora
S?ledes, som jeg nu er, er jeg ingen hustru
for dig.

Helmer
Jeg har kraft til at blive en anden.

Nora
M?ske, - hvis dukken tages fra dig.

Helmer
At skilles - skilles fra dig! Nej, nej, Nora,
jeg kan ikke fatte den tanke.

Nora
(g?r ind til h?jre).
Des vissere m? det ske.
(hun kommer tilbage med sit ydert?j og en liden vads?k, som hun
s?tter p? stolen ved bordet.)

Helmer
Nora, Nora, ikke nu! Vent til imorgen.

Nora
(tager k?ben p?).
Jeg kan ikke bli'e liggende natten over i en
fremmed mands v?relser.

Helmer
Men kan vi da ikke bo her som broder og
s?ster -?

Nora
(binder hatten fast).
Du v¨¦d meget godt, det vilde ikke vare l?nge -.
(sl?r schavlet om sig.) Farvel, Torvald. Jeg vil ikke se
de sm?. Jeg v¨¦d, de er i bedre h?nder end mine.
S?ledes, som jeg nu er, kan jeg ingenting v?re
for dem.

Helmer
Men engang, Nora, - engang -?

Nora
Hvor kan jeg vide det? Jeg v¨¦d jo slet ikke,
hvad der blir ud af mig.

Helmer
Men du er min hustru, b?de som du er og
som du blir.

Nora
H?r, Torvald; - n?r en hustru forlader sin
mands hus, s?ledes, som jeg nu g?r, s? har jeg
h?rt, at han efter loven er l?st fra alle forpligtelser
imod hende. Jeg l?ser dig ialfald fra enhver forpligtelse.
Du skal ikke f?le dig bundet ved noget,
lige s? lidt, som jeg vil v?re det. Der m? v?re
fuld frihed p? begge sider. Se, her har du din ring
tilbage. Giv mig min.

Helmer
Ogs? dette?

Nora
Dette ogs?.

Helmer
Her er den.

Nora
S?. Ja, nu er det alts? forbi. Her l?gger jeg
n?glerne. Om alle sager i huset v¨¦d pigerne besked
- bedre, end jeg. Imorgen, n?r jeg er rejst, kommer
Kristine herhen for at pakke sammen de ting,
som er min ejendom hjemmefra. Det vil jeg ha'e
sendt efter mig.

Helmer
Forbi; forbi! Nora, vil du aldrig mere t?nke
p? mig?

Nora
Jeg kommer visst ofte til at t?nke p? dig og
p? b?rnene og p? huset her.

Helmer
M? jeg skrive dig til, Nora?

Nora
Nej, - aldrig. Det f?r du ikke lov til.

Helmer
?, men sende dig m? jeg dog -

Nora
Intet; intet.

Helmer
- hj?lpe dig, hvis du skulde beh?ve det.

Nora
Nej, siger jeg. Jeg modtager ingenting af fremmede.

Helmer
Nora, - kan jeg aldrig blive mere end en fremmed
for dig?

Nora
(tager sin vads?k).
Ak, Torvald, da m?tte det vidunderligste ske. -

Helmer
N?vn mig dette vidunderligste!

Nora
Da m?tte b?de du og jeg forvandle os s?ledes
at -. ?, Torvald, jeg tror ikke l?nger p? noget
vidunderligt.

Helmer
Men jeg vil tro p? det. N?vn det! Forvandle
os s?ledes at -?

Nora
At samliv mellem os to kunde bli'e et ?gteskab.
Farvel.
(hun g?r ud gennem forstuen.)

Helmer
(synker ned p? en stol ved d?ren og sl?r h?nderne for ansigtet).
Nora! Nora! (ser sig om og rejser sig.) Tomt. Hun
er her ikke mere. (et h?b skyder op i ham:) Det vidunderligste
-?!
(nedefra h?res dr?nnet af en port, som sl?es il?s.)